Annonce
Danmark

89-årige Anne-Lise fra Odense hårdt ramt af nedlukning: - Ordene er blevet væk

Dorte Baunsgaard Brandt sammen med sin mor Gerda Nielsen i hendes bolig på et plejehjem i Odense. Før coronanedlukningen var kalenderen et vigtigt redskab, men nu skaber den kun forvirring, da datteren ikke har kunnet træne brugen af den jævnligt sammen med sin mor. Privatfoto
To døtre har på nært hold oplevet, hvordan nedlukningen af plejecentrene har fået tydelige konsekvenser for deres demente mødres mentale og fysiske trivsel. Svækkelsen af deres færdigheder er sket med ekspresfart i løbet af det seneste år.

Corona: - Min mor er blevet meget stille. Hun plejede at være et livstykke med masser af spræl og grin, men nu når jeg besøger hende på plejehjemmet, skal jeg hive ordene ud af hende. For selvom hun har et sprog, kan hun ikke finde ordene. De er ligesom blevet væk.

Beretningen om oplevelserne med 89-årige Anne-Lise på et plejehjem i Odense, kommer fra Lis Gulbæk Hansen. Plejehjemmet er hun og hendes tre søskende ovenud tilfredse med, men coronarestriktionerne betyder, at der, ligesom på mange af landets øvrige plejehjem, stort set ikke længere findes aktiviteter for plejehjemsbeboerne. Banko, billedlotteri, strikketøj eller gåture med tilknyttede frivillige aktivitetsmedarbejdere er lukket ned på grund af smittefare, og kun en enkelt aktivitetsmedarbejder har i snart et år skullet servicere alle beboere i stedets fem huse.

- Inden nedlukningen kunne min mor nemt flytte rundt på sine møbler, feje sin terrasse eller bukke sig ned for at samle noget op fra gulvet. Nu løfter hun ikke engang sine ben når hun går, men tøffer i stedet stille rundt, fortæller Lis Gulbæk Hansen om sin demente mor, der kom på plejehjem for godt et år siden. Inaktiviteten på stedet er iøjefaldende for datteren, når hun er på besøg.

- Der er overhovedet intet, der holder beboerne i gang. Flere af dem sidder og sover ved fællesbordet efter morgenmaden. Sådan plejede det ikke at være. Og selvom aktiviteterne i takt med en åbning kommer igen, tror jeg det bliver svært for min mor at komme op i gear. Hun har jo mistet sin muskelstyrke.

Pårørende i protest

Lis Gulbæk Hansen er langt fra den eneste pårørende, der har oplevet hurtig nedadgående mental og fysisk funktionalitet hos demensramte kære på plejehjem eller i eget hjem. I facebookgruppen Pårørende i Protest er det overvejende frustration, der fylder siderne fra de mere end 300 medlemmer, der har meldt sig under fanerne, siden gruppen blev oprettet sidste forår. Talrige opslag vidner om utilfredsstillende oplevelser med konsekvenserne for deres kære. Stifteren bag gruppen er odenseaneren Dorte Baunsgaard Brandt, der med en alzheimerramt mor på 91 år oplevede, hvordan nedlukningen fik hendes mors færdigheder til at galopere ned ad bakke.

- Inden nedlukningen kunne min mor gå fint, men nu kan hun næsten ikke gå mere. Hun har fået mange smerter ved hofterne og i benene, fordi hun har siddet så meget ned. Hun er på ingen måder blevet holdt til ilden i forhold til at kunne huske, så hendes hukommelsescirkel er blevet kortere og kortere. Også hendes sprog er blevet væsentligt dårligere. Nu bruger hun kun de samme ord, en slags fraser der kører hele tiden. Inden nedlukningen kunne hun godt skrive et fødselsdagskort, men det kan hun heller ikke længere. Det har været hårdt at se hende miste de evner så hurtigt, fortæller Dorte Baunsgaard Brandt, der på spørgsmålet om hvorvidt det er alzheimerdiagnosen, som er årsag til den hastige forværring, svarer:

- Når man lider af alzheimer, er det forventeligt, at det går ned af bakke med ens evner, men i løbet af perioden med nedlukning er den proces speedet op med fire ganges hastighed. For mig har det været skræmmende at opleve, hvor meget magt man kan have til at spærre folk inde bag fire hvide vægge, for at håbe på at de overlever, og så pyt med om de har nogen livskvalitet overhovedet.


Der er overhovedet intet, der holder beboerne i gang. Flere af dem sidder og sover ved fællesbordet efter morgenmaden. Sådan plejede det ikke at være.

Lis Gulbæk Hansen


Hvad skulle alternativet have været – man har jo forsøgt at holde smitten mest muligt fra døren, for netop at skåne de ældre på plejehjemmene?

-I stedet for at ”farliggøre” os pårørende kunne vi have bidraget markant til vores kæres trivsel under den strenge nedlukning. Hvis jeg overholdt de gældende forholdsregler, kunne jeg for eksempel sagtens have gået ture med min mor, fortæller Dorte Baunsgaard Brandt, der er glad for at gruppen har kunne give et pusterum til ligesindede i hele landet og ingen planer har om at nedlægge Pårørende i Protest foreløbig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce