Annonce
AC Horsens

Optimistisk Bo: Alle taler os ned, men jeg glæder mig som aldrig før

AC Horsens' formodede startopstilling. Reserver: Alexander Ludwig, Peter Therkildsen, Oliver Drost, Jonas Gemmer, Matthias Præst, Magnus Riisgaard Jensen, Michael LansingSkader: Peter Nymann, Jannik Pohl. Dommer: Mikkel Redder
AC Horsens' manager har mere fokus på, at hans hold sidste sæson vandt med 1-0 i Farum, end at det blev til et 3-0 nederlag i Horsens i efteråret.

Horsens: Efter en forholdsvis kort vinterpause ruller fodbolden i Superligaen igen. De sidste seks kampe i grundspillet skal afvikles, så de 14 hold kan blive fordelt i mesterskabsspillet og de to nedrykningspuljer.

AC Horsens har et svært slutprogram, der bliver indledt med en udekamp mod FC Nordsjælland.

- Premierekampe har altid deres eget liv, så jeg glæder mig som aldrig før, siger AC Horsens' manager Bo Henriksen.

Han er som altid optimistisk.

- Vi sluttede efteråret af med at få 10 point i de sidste fem kampe. Det er der ingen, der taler om. Havde vi tabte de sidste fem kampe, havde journalister og eksperter kun talt om, at vi ikke havde vundet en kamp i 100 år, men vi stiller altså med det samme hold, som for et par måneder siden, og vi har ikke glemt, at vi vandt med 1-0 sidst, vi spillede i Farum, siger Bo Henriksen.

- Jeg ved godt, at vi tabte med 3-0 til FC Nordsjælland i Horsens i efteråret, men hvis man ser bort fra journalister, så glemmer mennesker i al almindelighed hurtigere de negative ting, så derfor har vi fokus på sejren, siger Bo Henriksen.

Annonce
Bo Henriksen har afviklet en intern træningskamp for t få de sidste taktiske detaljer på plads inden mødet med FC Nordsjælland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AC Horsens har kun vundet en ud af optaktens testkampe, og de sidste fire er blevet tabt.

- Vores resultater har været knap så gode, men mine hold har aldrig været gode, når der ikke var noget på spil. Det er der mod FC Nordsjælland, og så skal vi nok vise, hvem vi er, siger manageren.

Kampen i Farum bliver spillet på kunstgræs, og det er normalt en ulempe for modstanderne.

- Vi har spillet en del på kunstgræs i optakten, så det bør ikke blive noget problem, siger Bo Henriksen.

Han har brugt den seneste uge på at forberede sit hold til opgaven. FC Nordsjælland spiller på mange måder markant anderledes end AC Horsens. Farum-mandskabet vil gerne have bolden så meget som muligt og finde mellemrummet foran modstandernes forsvarskæde.

AC Horsens sidste testkamp mod OB afslørede, at netop det var et stort problem for Bo Henriksens tropper. Siden har AC Horsens spillet en intern træningskamp, der var lukket for offentligheden, og mon ikke netop den del af spillet har været et tema.

- Hvis jeg kigger tilbage på vores seneste 12-13 kampe, har vi haft et godt udtryk på banen, og jeg ved, hvad spillerne kan levere, og så handler det selvfølgelig om at have det sidste held og lidt tur i den, når kampen skal afgøres, siger Bo Henriksen.

Han må sandsynligvis undvære Peter Nymann på højreback. Rune Frantsen er den oplagte afløser, men AC Horsens kunne også godt bruge hans fart og evne til at løbe i dybden fremme i angrebet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce