Annonce
Horsens

Optimisme kontra skepsis og bitterhed: Kulturens nye kræfter mødte de garvede veteraner

Horsens Museum på Sundvej har bl.a. en udstilling om Vitus Bering - Ruslands Columbus, som oprindeligt kom fra Horsens. Netop at fortælle historien om ham er en af de opgaver, der står centralt, når fremtiden for museet drøftes. Arkivfoto

Horsens Kulturhistoriske Forening samlede fuldt hus til debatmøde, hvor meningerne rakte fra det desillusionerede til masser af mod på fremtiden.

Horsens: For to år siden kom Lasse Schuleit til Horsens som ny kultur- og eventchef, og for trekvart år siden valgtes Liberal Alliances Jakob Bille overraskende til Horsens Byråd og fik efterfølgende posten som formand for kulturudvalget.

Så det var et par - populært sagt - nybegyndere, der mandag aften på Horsens Bibliotek mødte en flok af byens garvede kulturbrugere og -skabere, som for manges vedkommende har været en del af gamet i både to, tre og fire årtier.

Debataftenen, som Horsens Kulturhistoriske Forening stod bag, udviklede sig derfor efter optimistiske oplæg fra embedsmanden og politikeren til lidt en demonstration af, at der kan være - og ofte er - meget langt fra kulturlivets udøvere til rådhus, forvaltning og byråd.

Faktisk er det ikke at overdrive, hvis man taler om en vis bitterhed, en opgivenhed og en manglende tiltro til, at politikerne vil sikre de nødvendige ressourcer til det kulturliv, Horsens bryster sig af.

Som en desillusioneret Thor Jørgensen, mangeårig ildsjæl i Det Gule Pakhus, sagde:

- I et dynamisk kulturliv er det for tungt at arbejde med det kommunale system. De frivillige bliver simpelthen slidt op. Også fordi vi bruger en masse kræfter på at overbevise politikerne - og når der så er gået fire år, kan vi starte forfra.

Kulturen er det, der har gjort horsensianerne glade for deres by. Så kultur er også, at man føler sig godt tilpas, når man vender hjem fra ferie.

Fra mødet mandag aften

Kulturudvalgets mål

Politikerne i Horsens Byråds kulturudvalg har sat sig 10 "ambitiøse og visionære mål", som formand Jakob Bille formulerede det på mødet mandag aften:


  • 1. Horsens skal være en levende kultur-kommune 365 dage om året.
  • 2. Vi vil arbejde for et endnu stærkere fællesskab, hvor alle er med, og alle bidrager.
  • 3. Vi vil styrke kulturlivet for børn og unge.
  • 4. Vi vil skabe morgendagens kulturinstitutioner.
  • 5. Vi vil skabe store oplevelser, der tiltrækker folk udefra.
  • 6. Vi vil gøre det endnu mere attraktivt at være forening i Horsens Kommune.
  • 7. Vi vil skabe rammerne for et sundt og selvstændigt liv.
  • 8. Vi vil udvise det gode værtskab - i det store og i det små.
  • 9. Vi vil udnytte vores faciliteter smartere.
  • 10. Vi vil videreformidle Horsens' historiske arv på nye og tidssvarende måder.
Horsens Bibliotek rykkede for 30 år siden ind i Tobaksgården bl.a. for at sikre, at hele projektet med at bevare det gamle industrikompleks kunne realiseres. Men håbet om at skabe et område a la Brandts i Odense blev aldrig virkelighed. Blandt tilhørerne på mødet mandag aften udtryktes bekymring for, at det samme vil ske, hvis biblioteket ender i rådhusbygningen, når forvaltningen flytter til østbyen. Arkivfoto

Fire museer eller...

Aftenen blev præget af, at Horsens Kulturhistoriske Forening har som en del af sin målsætning at støtte Horsens Museum og Byarkivet.

Jakob Bille kom i sit oplæg omkring de to institutioner, da han forklarede om, hvordan hele museums-området skal udvikles:

- Vi har årligt 150.000 gæster på de fire museer - flot! Men vi skal skabe endnu bedre oplevelser. Vi skal også turde prioritere - og så bliver det mere delikat. For skal vi holde fire museer kørende? Det er bl.a. det, vi skal tage stilling til i den udviklingsplan, vi skal i gang med.

Over for det stod et Horsens Museum på Sundvej, som helt klart ikke performer optimalt lige nu, fordi Fængselsmuseet tager al opmærksomheden.

- Det er synd for Horsens Museum og en helt forkert prioritering, konstaterede Lisbeth Fløe.

Mens andre udtrykte mere direkte frygt for, at Horsens Museum lukkes, og historien om byen dermed forsvinder. Men det afviste Jakob Bille.

Det blev også sagt


  • Thorkild Overgaard: Horsens har masser af kultur - og meget, hvor niveauet ikke er højt nok. Hvis vi i dag vil se seriøst teater, må vi til Aarhus eller Vejle. Jeg efterlyser en debat om, hvordan vi får kultur på et højere og mere seriøst niveau end i dag.
  • Walther Knudsen: Vi har snakket nyt bibliotek i mange år med masser af projekter, som ikke er blevet til noget. Nu går planerne så på, at biblioteket skal flytte ind på rådhuset, når forvaltningen flytter ud. Det vil sige, at biblioteket - ligesom da det flyttede til Tobaksgården - skal bruges til at fylde nogle huller ud, selv om det mest oplagte ville være et bibliotek på Slagterigrunden, fordi det er centralt og tæt på de store uddannelsesinstitutioner.
  • Allan Skou Larsen: Vi snakker om at finde Horsens' identitet. Som det er nu, defineres identiteten af politikere og pr-folk. Måske var det en idé at spørge horsensianerne.
  • Bjarne Ohn: Vi har brug for at gøde den lokale kultur og ikke kun hente aktører udefra. Der er meget godt i Horsens, men også meget, der mangler.
  • Jakob Bille: Hos både politikerne og på forvaltningen står telefoner og mails åbne, og vi hungrer efter input. Men jeg har modtaget forbavsende lidt i den tid, jeg har været formand for kulturudvalget.
  • Lasse Schuleit: Jeg ville da ønske, vi havde masser af penge, for der er behov for at hæve niveauet over hele linjen. Det sker bare ikke med et fingerknips. Men vi har ikke givet op. Det er derfor, vi nu starter en proces op for at finde ud af, hvad det er, vi vil.

Kun 80 pct. af hvad vi kunne ønske

Det beroligede dog ikke Ole Puggaard, leder af Industrimuseet:

- Vi mangler penge til at arbejde med den helt basale kulturarv. Vi laver udstillinger, men de bliver kun 80 pct. af, hvad vi kunne ønske, fordi midlerne ikke rækker. Hvis det fortsætter på den måde, er der ikke noget ordentligt at fortælle om 10 år.

Lasse Schuleit delte dog ikke pessimismen:

- Når man har boet længe i byen, tager man måske for meget for givet. Men mange andre byer misunder Horsens. Vi har takket være bl.a. de store koncerter ryet og brandet. Men vi ved også, at tiden med de store koncerter kommer ikke igen. Det er derfor, vi lige nu har mulighed for at finde den nye fortælling om Horsens. Eller måske flere fortællinger, fordi byen er blevet så stor, at vi henvender os til flere målgrupper.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce