Annonce
Danmark

Optimisme i provinsen: Boliginteressen i flere større provinsbyer stiger hos ejendomsbranchen

Befolkningenstallet stiger i de større byer i de kommende år, og derfor bliver der behov for flere tiltag for at imødekomme efterspørgslen, ifølge Ejendom Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ejendomsbranchen har fået større forventninger til afkast i provinsen, mens forventningerne til de fire største byer i Danmark er dalende. Det viser ny undersøgelse, som Ejendom Danmark har foretaget. Underdirektør i Ejendom Danmark Morten Marott Larsen forklarer, hvorfor provinsen begynder at følge med de største byer.

Morten Marott Larsen, hvilke årsager gør, at der er højere forventninger i provinsen i dag til ejendomsmarkedet, mens det samtidig falder for de fire største byer?

- Det, der for investorernes side har været de sikre områder siden finanskrisen, er i de største byer, og det hænger sammen med, at det er der, hvor man har set, at der er mulighed for vækst, og hvor befolkningsprognoserne trækker henad.

- Nu er priserne ved at være der, hvor der er et mætningspunkt igennem køb og investeringer, og hvor man siger, at skal man have noget ud af sin ejendomsinvestering, så er det måske ikke at være der, hvor alle sammen er. Så der begynder at være et afkast i andre byer, som begynder at være interessant, og der er flere, der nu tror på, at det vil man også se i ejendomsværdierne i løbet af den næste tid.

Annonce

Større forventninger til ejendomme i provinsen

I en ny undersøgelse af erhvervsorganisationen Ejendom Danmark har 44 markedsaktører bestående af blandt andet forskellige større ejendomsejere, banker, ejendomsmæglere og pensionskasser givet deres vurdering af, hvor stort et afkast de forventer i 2019 på ejendomme.

Markedsaktørerne forventer et totalt afkast på 5,4 procent, mens forventningen er 0,2 procentpoint lavere for 2020. I 2017 var det totale afkast 7,1 procent, mens det toppede i 2005 med 17 procent.

I de seneste fem år er forventningerne til de fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg, faldet, mens der er kommet større tiltro til især Trekantsområdet samt i mindre grad resten af landet. Overordnet set er det dog fortsat København og Århus, som trækker den største forventning for vækst, ifølge undersøgelsen.

Hvilke byer og områder i provinsen er det især, at ejendomsbranchen kan mærke en gevinst i disse år?

- Det er generelt ude i de større byer, hvor man kigger hen. Når man ser på ejendomsinvesteringer, er det eksempelvis, hvor er der nogle virksomheder, som gerne vil lokalisere sig til noget produktion, og hvor er der behov for udlejningsboliger. Det er ikke, hvor befolkningstallene falder.

- Især Trekantsområdet har fået en god forventning, og den har ikke været målt bedre før i tidligere undersøgelser.

Der er fortsat flere steder i provinsen, som ikke oplever samme efterspørgsel. Vil de områder blive hægtet af for fremtidige investeringer?

- Det øvrige Danmark er også interessant for investorerne, og de er ved at kigge længere ud. Det, der traditionelt har holdt investeringer oppe rundt omkring, er familieejede ejendomsvirksomheder, og de sidder sammen med andre og holder øje med mulighed for gode ejendomsprojekter.

Danmark kommer ikke til at opleve en boligboble, da ejendomsmarkedet er mere roligt i dag end før finanskrisen, forklarer Morten Marott Larsen, underdirektør hos Ejendom Danmark. Pr-foto

Hvorfor er det netop så vigtigt, at der er en stigende interesse for provinsen, og at den haler ind på forventningerne for de fire største byer i Danmark?

- Overordnet set er jeg glad for, at det går godt i Danmark, og vi har tidligere set, at væksten især har været centreret omkring de fire største byer. Så det er glædeligt for landets sammenhængskraft, at der også er investorer andre steder, som kan skabe lokale arbejdspladser, og som kan støtte den regionale udvikling.

I jeres undersøgelse kan vi også se, at der er en forventning om, at afkastet i år falder sammenlignet med 2018. Hvorfor?

- Der er to ting, som vi skal hæfte os ved. Den ene ting er, at ejendomsbranchen er nervøse for, om den overordnede positive nationale økonomi, som vi har haft, kan blive ved med at fortsætte. I flere lande, som Danmark handler med, går det lidt ned ad bakke nu, og verdensøkonomien er også på vej nedad. Det kan påvirke. Så den stigende indtjening, der har været i de senere år, er man i tvivl om, hvorvidt den vil holde.

- Den anden del er specifikke ejendomssegmenter, hvor der helt tydeligt er noget usikkerhed på butikker. Det går generelt godt for butikkerne lige nu, men man er mere betænkelig ved internethandelens påvirkning på den fysiske butik for fremtiden. Vi ser med nogle af nabolandene, at der er ændrede indkøbsmønstre, og det er man nervøs for også vil ske herhjemme.

For lidt over ti år siden opstod der finanskrise med efterfølgende faldende ejendomspriser. Er markedet ved at genvinde niveauet fra midten af 2000’erne før krisen?

- Det gik temmelig hurtigt i årene frem mod finanskrisen, men lige nu er der ikke nogen tegn på, at udviklingen er stukket af med hensyn til ejendomme. Det går betydeligt mere stille og roligt i dag.

- Så hvis vi får en krise pludselig, så er det ikke en boble, der brister. Der har været god efterspørgsel på ejendomme, og selvfølgelig kan man komme ud for prisfald, men det er vores vurdering, at det ikke kommer til at blive lige så slemt som sidst. Prisstigningerne har været mindre den her gang.

Hvis vi skal se på de kommende års ejendomsmarked, hvor ser du de største udfordringer?

- Foruden det nævnte med butikkerne, så er det også inden for udlejningsboliger. Vi ser rundt om i landet, at befolkningen stiger, og det skaber et større behov for boliger. Der vil være en efterspørgsel fremadrettet, så det er vigtigt, at der er nogle tiltag - også politisk - til, at der bliver bygget, for vi får brug for det.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce