Annonce
Debat

Opråb til Skanderborg: Det er nu, I skal sige, hvad I mener

"Kommuneplanen skal i de kommende uger ud i høring. Jeg håber, at vi får flere input, der yderligere kan kvalificere planen", skriver Thomas Cordtz. Arkivfoto: Ole Nielsen/Ritzau Scanpix

DEBAT:  I Det Konservative Folkeparti ønsker vi bedre helhedsplanlægning og større balance, når der byudvikles og planlægges i Skanderborg Kommune. Det har vi igen forfulgt i arbejdet med den nye kommuneplan, som i disse dage sendes i høring. En plan, der netop skal tage større hensyn til helhed og balance, og det er der desværre stærkt behov for.

Det er for tiden kun alt for tydeligt, at tidligere kommuneplaner i overdreven grad har fokuseret på byfortætning, byggehøjder og il-udstykning frem for det rette tempo og kvalitet i byggeri og byplanlægning. Tidligere byråds iver efter at udvikle uden tilstrækkelig skelen til skolers og daginstitutioners kapacitet har visse steder resulteret i gedigne kapacitetsproblemer.

Der kan også peges på problemer med infrastrukturen flere steder – herunder skoleveje og manglende fortove.

Annonce

Alt dette kan og skal der tages bedre hånd om, og det er ærgerligt, at vi skal presses så hårdt, inden flertallet i byrådet erkender, at der er et reelt problem.


Det er nu, I skal fortælle os, hvilken retning kommunen skal bevæge sig i, og om I er enige i det billede og de linjer, der tegnes.


Vi skal dog ikke sætte udviklingen i stå, men blive bedre til at styre den derhen, hvor der er ønsker om nye udstykninger: F.eks. til flere af landsbyerne. Mange af dem sukker efter udstykninger for at holde liv i deres lokale skoler og foreninger. Og det giver god mening, ikke mindst, fordi flere af dem stadig har kapacitet i skoler og dagtilbud. Det har vi fra konservativt hold arbejdet for at understøtte.

Andre steder kan foden med fordel løftes en anelse fra speederen, så vi kan følge med med hensyn til dagtilbud, skoler og infrastruktur.

Kommuneplanen skal i de kommende uger ud i høring. Jeg håber, at vi får flere input, der yderligere kan kvalificere planen. Er der områder, vi med fordel kan inddrage til byudvikling, som ikke er med nu? Er der områder, der bør droppes? Er der flere områder, der skal udlægges til rekreative formål? F.eks. en bypark i Skanderborg?

Der er mange hensyn at tage. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi både at skabe rammer for det gode liv, sikre erhvervslivet og detailhandelen optimale vilkår, sikre flere grønne og rekreative områder, og at der værnes om vores kulturarv, historiske mindesmærker og vores grundvandsressourcer.

Men nu skal vi høre alle borgerne, om vi er på den rette vej. Så som de forhåbentlig vil råbe fra Bøgescenen igen: Hva’ så, Skanderborg Kommune! Er I der? Det er nu, I skal fortælle os, hvilken retning kommunen skal bevæge sig i, og om I er enige i det billede og de linjer, der tegnes i KP21. Lad os høre, hvad I har at sige.

Annonce
Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Tårnby og København har en bedre natur end Hedensted: Kommunen er i bund på biodiversitet

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Kvikt vidne slog alarm - få minutter senere var formodede dieseltyve fanget

Sport

Anne-Marie Rindom vandt 8. sejlads: Hendes værste konkurrent er uden medaljechance

Sport

Efter meget tæt kamp: Anders fra Odder er færdig ved OL

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Sport

Mens du sov: Ro-duo vinder OL-bronze og fordobler dansk medaljehøst

Debat

Fusion mellem Det Gule Pakhus og Kulisselageret kan få fatale konsekvenser for brugerne

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Erhverv

Natklubber gør klar til drinks og dans i september: Øllene flyder dog tidligere på Zwei Grosse Bier Bar

Annonce