Annonce
Debat

Opråb til kommuner: Udarbejd lokalplanforslag, før dialogen indledes med potentielle bygherrer

Torben Busk. Arkivfoto

Læserbrev: Projektudviklere og investorer får ofte lidt for frie tøjler, når det gælder byudvikling.

Det kan gå ud over helheden og de mere bløde værdier, da der sker en økonomisk suboptimering indenfor de enkelte lokalplanområder. Sådan bør det naturligvis ikke være.

Det kan enhver kommune dog gøre noget ved. Hvis man altså vil.

Man kan i de fleste tilfælde starte med at udarbejde et lokalplanforslag, før dialogen indledes med potentielle bygherrer, eller før et jordstykke sendes i udbud.

Det betyder, at kommunen i den første del af processen er fri og uafhængig af private interesser og i større udstrækning kan sikre fokus på reel borgerinddragelse i høringsprocessen.

Dermed kan man bedre tænke i helheder og samtidig sikre, at intentionerne i kommuneplaner, masterplaner og rammelokalplaner udleves fuldt ud.

I dag er processen mange steder omvendt. Her er det ofte private virksomheder, der kommer med et oplæg til kommunen, som så efterfølgende udarbejder et lokalplanforslag.

Men dermed har man allerede fra starten "forlovet" sig med investor. Man har måske, af hensyn til investors udtrykte interesser, indarbejdet en lidt større bebyggelsesprocent eller en lidt større byggehøjde i lokalplanforslaget, end man oprindelig havde intention om.

Og så har vi fadæsen. For så er der også stor sandsynlighed for, at lokalplanforslaget vil blive vedtaget uden væsentlige ændringer. Næsten uanset, hvad der måtte komme af indsigelser og forslag fra byens borgere og foreninger.

Naturligvis kan byudvikling ikke foregå uden et tæt og tillidsfuldt samspil mellem investor og kommune.

Men dette samarbejde bør foregå under den overordnede præmis, at det er byrådet, der sammen med byens borgere og interessenter definerer både de overordnede og de lokalplanmæssige rammerne for udviklingen.

Dette er svært at få til at ske i praksis, hvis man først er forlovet med andre interesser.

Annonce

Naturligvis kan byudvikling ikke foregå uden et tæt og tillidsfuldt samspil mellem investor og kommune. Men dette samarbejde bør foregå under den overordnede præmis, at det er byrådet, der sammen med byens borgere og interessenter definerer både de overordnede og de lokalplanmæssige rammerne for udviklingen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Formand i replik: Mangel på halkapacitet bremser kommunens vision om flere idrætsaktive borgere

Læserbrev: Horsens Folkeblad skrev lørdag 19. oktober, at det halter med halgulv, og at det kun er Københavns Kommune, der er ringere stillet end Horsens Kommune. Formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget, Jakob Bille, mener ikke, at der er et problem, da flere nye haller er på vej. Han mener endvidere, at flere nye kunstgræsbaner samtidig vil frigøre indendørs kapacitet. Line Læsøe fra Sport Horsens betragter sin egen lokalforening og mener på den baggrund, at kapaciteten kunne udnyttes bedre, end den bliver i dag. Til trods for at vi i Østbirk nu i godt et år har haft to haller, er virkeligheden hos os i Østbirk IF en anden. Vi er taknemmelige for vores nye hal. Den erstattede skolens gymnastiksal, og vi har derfor fået samlet næsten alle foreningens aktiviteter i eller omkring Østbirkhallen, og det har givet et kæmpe løft til det sociale liv i ØIF. Men det halter stadig med kapaciteten. I ØIF har vi 10 aktivitetsudvalg med et varieret idrætstilbud til borgerne i og omkring Østbirk. Skolen råder over hallerne i dagtimerne, men deler velvilligt med ØIF's senioridrætsudøvere og tennisspillere. Mellem kl. 15 og 21 (nogle dage til kl. 22) er hallen fuldt booket - ofte med tre igangværende aktiviteter på samme tid. Så jeg har vanskeligt ved at få øje på, hvordan vi i ØIF skulle kunne udnytte kapaciteten bedre, end vi gør i dag. Det er svært at få haltidskabalen til at gå op, og der må indgås kompromiser for at skabe plads til alle. Byrådet har besluttet, at de næste kunstgræsbaner skal placeres i Østbirk og Hovedgård. Der er næsten dobbelt så mange fodboldspillere i Østbirk som i Hovedgård, så vi har en forventning om, at analyse og sund fornuft sender den første af de to nye baner til Østbirk. Men vi har ingen forventning om, at det vil flytte mere af fodbolden ud af hallen og derved frigøre tid til andre aktiviteter. Horsens Kommune har en vision om, at 10.000 flere borgere skal være idrætsaktive om fem år. Lidt løs hovedregning fortæller, at 350 flere borgere i Østbirk skal være idrætsaktive. I ØIF er vi ca. 1300 aktive, og vi skal så forventeligt skaffe kapacitet til en stor andel af de yderligere 350 idrætsaktive borgere. I ØIF har vi allerede arbejdet med kommunens vision, og vi har klare mål om at starte endnu flere aktiviteter, f.eks. floorball og basketball, op. Men visionen bremses desværre af mangel på haltider, medmindre vi udvider dagen yderligere eller nedlægger andre aktiviteter. Det første bliver vanskeligt at gennemføre, og det sidste giver ingen mening. Så det kan godt være, at kapaciteten andre steder i kommunen kan udnyttes bedre, men det er ikke tilfældet i ØIF. Vi har viljen til at arbejde med på Horsens Kommunes vision, men vejen mangler.

Annonce