Annonce
Læserbrev

Opråb til kommuner: Alle drenge bør tilbydes gratis HPV-vaccination

Jeg foreslår, at alle kommuner i regionen går forrest med kræftforebyggelse og tilbyder alle drenge gratis HPV-vaccination. Derfor dette budgetforslag til de nært forestående budgetforhandlinger i kommunerne.

Læserbrev: Sundhedsvæsenet bør betale for frivillig HPV-vaccination til både piger og drenge for at forebygge de kræftformer, som opstår senere i livet som følge af infektion med Human Papilloma Virus (HPV).

I dag er det kun piger og de kommende generationer af 12-årige drenge, som tilbydes gratis HPV-vaccination.

HPV er særdeles smitsom, og det er vanskeligt at undgå at blive smittet i ung alder.

Livmoderhalskræft skyldes en HPV-infektion, og HPV spiller også en rolle for udvikling af kræft i endetarm, mandler og penis.

Der er derfor mange gode grunde til at forebygge HPV-infektion hos begge køn.

Vaccinationsdækningen for HPV er desværre lav i Danmark på trods af, at vaccination beviseligt forhindrer kræft, og at alle tilgængelige undersøgelser viser meget lav risiko for alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccination.

Tilbud om frivillig gratis HPV-vaccination til alle drenge vil bidrage til at forebygge smittespredning af den farlige virus, og det er en fagligt velbegrundet forebyggelsesindsats.

Jeg foreslår, at alle kommuner i regionen går forrest med kræftforebyggelse og tilbyder alle drenge gratis HPV-vaccination. Derfor dette budgetforslag til de nært forestående budgetforhandlinger i kommunerne.

Det er enestående, at en HPV-vaccination i barnealderen kan forhindre alvorlige kræftsygdomme senere i livet.

HPV-vaccine er den eneste kendte vaccine, som med sikkerhed kan forhindre udvikling af alvorlige kræftformer hos både kvinder og mænd.

Derfor bør kommunerne også bidrage til, at alle piger og drenge tilbydes gratis HPV-vaccination og dermed samtidig ophæve den usaglige kønsdiskrimination af drenge.

Annonce
Christian Møller-Nielsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce