Annonce
Debat

Opråb til arbejdsgivere: Vis et menneskeligt ansigt og brug den magt, I har, til at tage ansvar for samfundet

Thomas Søndergaard Ammons. Arkivfoto

Læserbrev: Det skal kunne betale sig at arbejde, siges der, og det er de fleste vel - inklusiv undertegnede - helt enige i.

Den ledige skal tage ansvar for at finde job, og jobcenteret skal hjælpe (selv om de ikke er pålagt noget krav ovenfra, som de ledige er).

Men hvem er det i sidste ende, der bestemmer, hvem der skal i arbejde?

Det er arbejdsgiverne - i såvel offentligt som privat regi.

Men hvor er deres ansvar for bidrage til beskæftigelse?

Den er ikke-eksisterende!

Uanset hvor mange ansøgninger (uopfordrede som opfordrede), og uanset hvor mange henvendelser fra ledige, deres fagforeninger eller jobkonsulenter får, er det udelukkende arbejdsgiveren, der har det afgørende ord.

Selvfølgelig! Sådan er det jo, som Margrethe Vestager i sin storhedstid i Danmark slyngede ud og dermed undgik at rette sit fokus på de lediges forskelligartede problemer.

Dette fokus (eller mangel på samme) rummer flere spørgsmål, som I årtier har været ubesvarede:

Hvordan skal en arbejdsgiver kunne bedømme en person ud fra dette eksamensagtige koncept med først en skriftlig aflevering (ansøgning) og derefter - hvis det er en god, smart ansøgning - en mundtlig prøve (jobsamtale)?

Hvorfor vælger arbejdsgiverne oftest en person, der er i beskæftigelse i forvejen, frem for en person, der har været ledig længe, selv om de to personer har samme uddannelse og lige flotte CV'er?

Og hvorfor skal der spildes tid og penge på at opslå en stilling, som enten er besat på forhånd, eller som kunne besættes af en dygtig, vellidt vikar - eller som kunne besættes gennem et samarbejde med fagforeningerne eller jobcentret?

En ansøger ved en jobsamtale er ofte mere eller mindre nervøs (især hvis faren for at miste dagpengeretten sidder i baghovedet under samtalen), hvilket måske ikke tæller i personens favør i et job som f.eks. sælger, advokat, lærer eller journalist, selv om personen er lige så dygtig til hvervet som mange andre.

Kære arbejdsgivere: Drop dog denne ressourcekrævende ansættelsesprocedure, henvend jer til fagforeningen eller jobcentret, og giv denne person jobbet, så vedkommende får en ærlig chance for at vise sit værd!

Eller lad en tilknyttet vikar, der er faldet godt til i virksomheden, få stillingen, i stedet for at sende vedkommende tilbage til jobræset!

Kort sagt: Vis et menneskeligt ansigt og brug den magt, I har, til at tage ansvar for samfundet!

Annonce

Hvordan skal en arbejdsgiver kunne bedømme en person ud fra dette eksamensagtige koncept med først en skriftlig aflevering (ansøgning) og derefter - hvis det er en god, smart ansøgning - en mundtlig prøve (jobsamtale)?

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Formand i replik: Mangel på halkapacitet bremser kommunens vision om flere idrætsaktive borgere

Læserbrev: Horsens Folkeblad skrev lørdag 19. oktober, at det halter med halgulv, og at det kun er Københavns Kommune, der er ringere stillet end Horsens Kommune. Formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget, Jakob Bille, mener ikke, at der er et problem, da flere nye haller er på vej. Han mener endvidere, at flere nye kunstgræsbaner samtidig vil frigøre indendørs kapacitet. Line Læsøe fra Sport Horsens betragter sin egen lokalforening og mener på den baggrund, at kapaciteten kunne udnyttes bedre, end den bliver i dag. Til trods for at vi i Østbirk nu i godt et år har haft to haller, er virkeligheden hos os i Østbirk IF en anden. Vi er taknemmelige for vores nye hal. Den erstattede skolens gymnastiksal, og vi har derfor fået samlet næsten alle foreningens aktiviteter i eller omkring Østbirkhallen, og det har givet et kæmpe løft til det sociale liv i ØIF. Men det halter stadig med kapaciteten. I ØIF har vi 10 aktivitetsudvalg med et varieret idrætstilbud til borgerne i og omkring Østbirk. Skolen råder over hallerne i dagtimerne, men deler velvilligt med ØIF's senioridrætsudøvere og tennisspillere. Mellem kl. 15 og 21 (nogle dage til kl. 22) er hallen fuldt booket - ofte med tre igangværende aktiviteter på samme tid. Så jeg har vanskeligt ved at få øje på, hvordan vi i ØIF skulle kunne udnytte kapaciteten bedre, end vi gør i dag. Det er svært at få haltidskabalen til at gå op, og der må indgås kompromiser for at skabe plads til alle. Byrådet har besluttet, at de næste kunstgræsbaner skal placeres i Østbirk og Hovedgård. Der er næsten dobbelt så mange fodboldspillere i Østbirk som i Hovedgård, så vi har en forventning om, at analyse og sund fornuft sender den første af de to nye baner til Østbirk. Men vi har ingen forventning om, at det vil flytte mere af fodbolden ud af hallen og derved frigøre tid til andre aktiviteter. Horsens Kommune har en vision om, at 10.000 flere borgere skal være idrætsaktive om fem år. Lidt løs hovedregning fortæller, at 350 flere borgere i Østbirk skal være idrætsaktive. I ØIF er vi ca. 1300 aktive, og vi skal så forventeligt skaffe kapacitet til en stor andel af de yderligere 350 idrætsaktive borgere. I ØIF har vi allerede arbejdet med kommunens vision, og vi har klare mål om at starte endnu flere aktiviteter, f.eks. floorball og basketball, op. Men visionen bremses desværre af mangel på haltider, medmindre vi udvider dagen yderligere eller nedlægger andre aktiviteter. Det første bliver vanskeligt at gennemføre, og det sidste giver ingen mening. Så det kan godt være, at kapaciteten andre steder i kommunen kan udnyttes bedre, men det er ikke tilfældet i ØIF. Vi har viljen til at arbejde med på Horsens Kommunes vision, men vejen mangler.

Annonce