Annonce
Udland

Oppositionsleder bekræfter fredsmøde i Norge om Venezuela

Stringer/Reuters
Norge forsøger at mægle i konflikt med Maduro-styret, siger Guaido, der gør krav på at være Venezuelas leder.

Venezuelas selverklærede leder Juan Guaidó bekræfter, at han har sendt en delegation til Norge for at forhandle en løsning i sit land.

- Der er nogle udsendinge i Norge, siger Guaidó under et politisk massemøde i hovedstaden Caracas ifølge AFP.

Norge "forsøger af mægle i konflikten", lyder det fra ham. Men han benægter, at der forhandles med repræsentanter for præsident Nicolas Maduros styre.

FN's generalsekretær, António Guterres, hilser nyheden om forhandlinger velkommen og siger, at han er klar til at støtte dem, skriver AP.

Det startede som et rygte onsdag i de venezuelanske medier. At en delegation af parlamentarikere var landet i Oslo i weekenden for at drøfte en løsning på den forfatningsmæssige krise, der er opstået, ved at to ledere gør krav på at være Venezuelas reelle ledere.

Norske NRK har citeret anonyme kilder for at sige, at forhandlinger har været i gang på et hemmeligt sted i Norge "i flere dage".

Forhandlerne rejser hjem igen torsdag ifølge NRK, der er den norske pendant til DR.

Mens alt dette står på, har Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, torsdag mødt sin kollega fra Venezuela for at drøfte den politiske krise i landet. Det skete i Cuba, der også har tilbudt sig som mægler i den sprængfarlige konflikt.

Cuba er et af Maduro-styrets få allierede i Latinamerika.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, rakte for to uger siden ud til Maduros styre på vegne af Lima-gruppen. Det er en blok af overvejende latinamerikanske lande, der søger en politisk løsning på den alvorlige krise i Venezuela.

Juan Guaidó har beskyldt præsident Maduro og hans socialistiske regering for at køre landet i sænk. Maduro og hans støtter beskylder derimod USA for at have udløst krisen gennem sanktionspolitik.

Siden Juan Guaidó udråbte sig selv til præsident i januar, med den begrundelse at Maduros valgsejr i maj 2018 var ulovlig, har han flere gange opfordret befolkningen og landets militær til at hjælpe ham med at vælte Maduro.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Fodbold

HFS mistede førstepladsen

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce