Annonce
Danmark

Oppositionen presser på: Vil have seniorpension indført fra januar

Det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal vurdere danskernes arbejdsevne på baggrund af helbredsoplysninger. Og dermed afgøre, hvem der kan få seniorpension efter et hårdt arbejdsliv, mener de borgerlige partier. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
I et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) presser Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre på for hurtigst muligt at få gennemført den aftale, de indgik om seniorpension før valget. Partierne er nu enige om, at det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer sagerne.

Den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har travlt. I hvert fald hvis du spørger den tidligere regering, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Den aftale, de indgik om seniorpension inden valget, skal nemlig træde i kraft 1. januar.

- Aftalen skal udmøntes i lovgivning, og det er trods alt en større ændring. Derfor haster det. Jeg ved godt, det ikke er Socialdemokratiets kop te. Derfor har jeg også på fornemmelsen, at aftalen kommer til at ligge i krukken i lidt for lang tid, hvis vi ikke holder skarpt øje, siger Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti og bakkes op af tidligere beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V):

- Det er en bunden opgave, at seniorpensionen skal træde i kraft 1. januar 2020, så vi mener der er brug for at signalere til beskæftigelsesministeren, at nu skal vi videre, og det skal gå stærkt, siger han.

Han har sammen med de fire andre partiformænd skrevet et fælles brev til beskæftigelsesministeren, hvor de opfordrer til hurtigst muligt at få implementeret aftalen og samtidig selv peger på, hvem der skal stå for den administrative del med blandt andet at vurdere seniorpensionssagerne.

Ligesom Yngre Læger, Ældresagen og Dansk Magisterforening mener de nu, det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), der står for at vurdere, om en konkret borger skal have seniorpension.

- Vi vil have et ensartet system på tværs landet af landet, så vi sikrer, vurderingerne er friholdt fra økonomiske hensyn, der kan være forskellige fra kommune til kommune, afhængig af hvordan budgettet ser ud, siger partiformand for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard.

Han peger samtidig på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forvejen er velkendt med at vurdere danskernes arbejdsevne på baggrund af helbredsoplysninger, når de behandler arbejdsskadesager.

- Det er det samme, de skal her. Derfor synes jeg, den løsning giver grund til at tro på, det kan lade sig gøre at indføre til 1. januar. Nu har vi fjernet den sidste sten, så Beskæftigelsesministeriet kan blive færdige med at lave lovforslaget, siger Morten Østergaard.

Søren Pape Poulsen mener også, det er realistisk at få implementeret aftalen inden 1. januar.

- Vi har jo lavet aftalen, så det er bare at sætte stikket i kontakten og få det til at fungere. Det eneste udestående var, hvem der skulle lave vurderingen. Det peger vi på nu, så den ligger lige til højrebenet.

Partierne bag aftalen var indkaldt til et møde om sagen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sidste torsdag, men da meldte de afbud. Det mener Venstres Troels Lund Poulsen dog ikke skal være nogen undskylding for ikke at komme i gang med at få banet vejen for en seniorpension fra 1. januar. Han synes ikke, der er noget mærkeligt i at skrive til ministeren få dage efter, man har meldt afbud til at mødes med ham:

- Vi peger på en konkret løsning til visitation af dem, der søger seniorpension i brevet. Det må være en hjælp for ministeren, at vi skriver, at der nu er enighed blandt os, så vi kan gå direkte til en beslutning, så aftalen kan komme ud og virke, siger Troels Lund Poulsen (V).

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce