Annonce
Danmark

Oppositionen presser på: Vil have seniorpension indført fra januar

Det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal vurdere danskernes arbejdsevne på baggrund af helbredsoplysninger. Og dermed afgøre, hvem der kan få seniorpension efter et hårdt arbejdsliv, mener de borgerlige partier. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
I et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) presser Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre på for hurtigst muligt at få gennemført den aftale, de indgik om seniorpension før valget. Partierne er nu enige om, at det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer sagerne.

Den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har travlt. I hvert fald hvis du spørger den tidligere regering, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Den aftale, de indgik om seniorpension inden valget, skal nemlig træde i kraft 1. januar.

- Aftalen skal udmøntes i lovgivning, og det er trods alt en større ændring. Derfor haster det. Jeg ved godt, det ikke er Socialdemokratiets kop te. Derfor har jeg også på fornemmelsen, at aftalen kommer til at ligge i krukken i lidt for lang tid, hvis vi ikke holder skarpt øje, siger Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti og bakkes op af tidligere beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V):

- Det er en bunden opgave, at seniorpensionen skal træde i kraft 1. januar 2020, så vi mener der er brug for at signalere til beskæftigelsesministeren, at nu skal vi videre, og det skal gå stærkt, siger han.

Han har sammen med de fire andre partiformænd skrevet et fælles brev til beskæftigelsesministeren, hvor de opfordrer til hurtigst muligt at få implementeret aftalen og samtidig selv peger på, hvem der skal stå for den administrative del med blandt andet at vurdere seniorpensionssagerne.

Ligesom Yngre Læger, Ældresagen og Dansk Magisterforening mener de nu, det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), der står for at vurdere, om en konkret borger skal have seniorpension.

- Vi vil have et ensartet system på tværs landet af landet, så vi sikrer, vurderingerne er friholdt fra økonomiske hensyn, der kan være forskellige fra kommune til kommune, afhængig af hvordan budgettet ser ud, siger partiformand for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard.

Han peger samtidig på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forvejen er velkendt med at vurdere danskernes arbejdsevne på baggrund af helbredsoplysninger, når de behandler arbejdsskadesager.

- Det er det samme, de skal her. Derfor synes jeg, den løsning giver grund til at tro på, det kan lade sig gøre at indføre til 1. januar. Nu har vi fjernet den sidste sten, så Beskæftigelsesministeriet kan blive færdige med at lave lovforslaget, siger Morten Østergaard.

Søren Pape Poulsen mener også, det er realistisk at få implementeret aftalen inden 1. januar.

- Vi har jo lavet aftalen, så det er bare at sætte stikket i kontakten og få det til at fungere. Det eneste udestående var, hvem der skulle lave vurderingen. Det peger vi på nu, så den ligger lige til højrebenet.

Partierne bag aftalen var indkaldt til et møde om sagen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sidste torsdag, men da meldte de afbud. Det mener Venstres Troels Lund Poulsen dog ikke skal være nogen undskylding for ikke at komme i gang med at få banet vejen for en seniorpension fra 1. januar. Han synes ikke, der er noget mærkeligt i at skrive til ministeren få dage efter, man har meldt afbud til at mødes med ham:

- Vi peger på en konkret løsning til visitation af dem, der søger seniorpension i brevet. Det må være en hjælp for ministeren, at vi skriver, at der nu er enighed blandt os, så vi kan gå direkte til en beslutning, så aftalen kan komme ud og virke, siger Troels Lund Poulsen (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

Horsens IC triumferede i dramatisk topopgør

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce