Annonce
Danmark

Oppositionen presser på: Vil have seniorpension indført fra januar

Det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal vurdere danskernes arbejdsevne på baggrund af helbredsoplysninger. Og dermed afgøre, hvem der kan få seniorpension efter et hårdt arbejdsliv, mener de borgerlige partier. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
I et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) presser Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre på for hurtigst muligt at få gennemført den aftale, de indgik om seniorpension før valget. Partierne er nu enige om, at det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer sagerne.

Den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har travlt. I hvert fald hvis du spørger den tidligere regering, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Den aftale, de indgik om seniorpension inden valget, skal nemlig træde i kraft 1. januar.

- Aftalen skal udmøntes i lovgivning, og det er trods alt en større ændring. Derfor haster det. Jeg ved godt, det ikke er Socialdemokratiets kop te. Derfor har jeg også på fornemmelsen, at aftalen kommer til at ligge i krukken i lidt for lang tid, hvis vi ikke holder skarpt øje, siger Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti og bakkes op af tidligere beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V):

- Det er en bunden opgave, at seniorpensionen skal træde i kraft 1. januar 2020, så vi mener der er brug for at signalere til beskæftigelsesministeren, at nu skal vi videre, og det skal gå stærkt, siger han.

Han har sammen med de fire andre partiformænd skrevet et fælles brev til beskæftigelsesministeren, hvor de opfordrer til hurtigst muligt at få implementeret aftalen og samtidig selv peger på, hvem der skal stå for den administrative del med blandt andet at vurdere seniorpensionssagerne.

Ligesom Yngre Læger, Ældresagen og Dansk Magisterforening mener de nu, det skal være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), der står for at vurdere, om en konkret borger skal have seniorpension.

- Vi vil have et ensartet system på tværs landet af landet, så vi sikrer, vurderingerne er friholdt fra økonomiske hensyn, der kan være forskellige fra kommune til kommune, afhængig af hvordan budgettet ser ud, siger partiformand for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard.

Han peger samtidig på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forvejen er velkendt med at vurdere danskernes arbejdsevne på baggrund af helbredsoplysninger, når de behandler arbejdsskadesager.

- Det er det samme, de skal her. Derfor synes jeg, den løsning giver grund til at tro på, det kan lade sig gøre at indføre til 1. januar. Nu har vi fjernet den sidste sten, så Beskæftigelsesministeriet kan blive færdige med at lave lovforslaget, siger Morten Østergaard.

Søren Pape Poulsen mener også, det er realistisk at få implementeret aftalen inden 1. januar.

- Vi har jo lavet aftalen, så det er bare at sætte stikket i kontakten og få det til at fungere. Det eneste udestående var, hvem der skulle lave vurderingen. Det peger vi på nu, så den ligger lige til højrebenet.

Partierne bag aftalen var indkaldt til et møde om sagen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sidste torsdag, men da meldte de afbud. Det mener Venstres Troels Lund Poulsen dog ikke skal være nogen undskylding for ikke at komme i gang med at få banet vejen for en seniorpension fra 1. januar. Han synes ikke, der er noget mærkeligt i at skrive til ministeren få dage efter, man har meldt afbud til at mødes med ham:

- Vi peger på en konkret løsning til visitation af dem, der søger seniorpension i brevet. Det må være en hjælp for ministeren, at vi skriver, at der nu er enighed blandt os, så vi kan gå direkte til en beslutning, så aftalen kan komme ud og virke, siger Troels Lund Poulsen (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Horsens

Børnehavepladser stiger mest i 2020

Annonce