Annonce
Kultur

Oplevelser er den bedste gave

Anna Thomsen, Fillerup, i godt selskab. Barnebarnet Philip Hoe fra Aarhus, og datteren Kis Hoe, Hou, ledsager hende til nytårskoncert. Foto: Morten Pape
Mange traditioner knytter sig den årlige nytårskoncert, som Lions Horsens står bag. Vi spurgte en række tilhørere om deres forventninger.
Annonce

Pensionist Anna Thomsen, Fillerup ved Odder, med datteren Kis Hoe og barnebarnet Philip Hoe:

- Jeg har fået billet til nytårskoncerten i julegave af min datter og barnebarn. De har også inviteret mig ud at spise, og nu glæder jeg mig til at skulle høre den slags musik, som jeg rigtigt godt kan li'.

Philip Hoe indskyder, at hans mormor også glæder sig til Preben Kristensen.

- Ja, ham er jeg en stor fan af. Jeg kan i det hele taget godt li' at komme ud at opleve noget.

Nytårskoncerten er værd at tage over et par bælter for. Irene Nielsen og hendes mand havde taget turen fra Næstved til Horsens. Foto: Morten Pape

Brødtekst

Pensionist Irene Nielsen, Næstved:

- Vi er taget herover fra Næstved, fordi vores gode venner fra Horsens har inviteret os til nytårskoncert. Det er anden gang, vi skal prøve det. Og vi glæder os.

- Og det er ikke bare en smuttur. Vi bliver her i tre dage.

For Malene Boesen og hendes tidligere naboer er det blevet en tradition at tage fra Skanderborg til Horsens for at komme i godt humør af nytårskoncerten. Hele ti var af sted i år. Foto: Morten Pape

Ingeniør Malene Boesen, Skanderborg:

- Vi er fem hold tidligere naboer fra Glentevej, som er af sted til nytårskoncert. Det skal vi bare. Vi bliver flere og flere for hvert år, og i år er det endda lykkedes at få alle mænd med.

- Det er et all inclusive-arrangement. Vi mødes hos dem, der har arrangeret turen, og vi slutter også der med at spise sammen. Vi har boet på en fantastisk vej med et sammenhold, som holder ved, selv om der kun er et par, der stadig bor der.

Leif Petersen havde fået billet til nytårskoncerten af sin kone i fødselsdagsgave. Han ønsker sig altid oplevelser. Foto: Morten Pape

Pensionist Leif Petersen, Horsens:

- Det er en tradition, at min kone Bente og jeg tager til nytårskoncert. Hun har givet mig billetterne i fødselsdagsgave og beholdt den ene selv, så hun er sikker på at komme med.

- Vi vil begge allerhelst have oplevelser i gave. Resten kan vi jo købe selv. Og jeg fik i øvrigt endnu en oplevelse i fødselsdagsgave. Vi skal i foråret opleve Kurt Ravn og Peter Schrøder med forestillingen "2 på tur" på Horsens Ny Teater.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce