Annonce
Østjylland

Opfordring: Vælg gåben, bus eller cykel, hvis du skal til Volbeat-koncert

Politi og arrangører opfordrer gæsterne til aftenens koncert med Volbeat til at komme i god tid og lade bilen stå derhjemme. Foto: Birgitte Carol Heiberg/Ritzau Scanpix
Østjyllands Politi opfordrer koncertgæster til at lade bilen stå hjemme, når de skal høre Volbeat på Aarhus Stadion i aften.
Annonce

AARHUS: De seneste dage har vejene omkring Aarhus Stadion været spærret af på grund af opbygningen af den store stadionkoncert med Volbeat, Anthrax og Magtens Korridorer på Ceres Park lørdag aften.

Det har allerede før koncertdagen givet trafikkaos og tætte køer i området.

Den situation kan man kun forestille sig bliver værre, når de mange tusinde koncertgæster skal til og fra Ceres Park.

Derfor var Østjyllands Politi allerede ved middagstid lørdag ude med en opfordring til at gå, cykle eller benytte offentlig transport for at komme til koncerten.

Efter koncerten med Phil Collins på Ceres Park i begyndelsen af juni var der kraftig kritik af arrangørerne. Foto: Axel Schütt
Annonce

Kom i god tid

Arrangørerne oplyser, at der ikke er mulighed for at parkere i umiddelbar nærhed af Aarhus Stadion. Området omkring Ceres Park vil være afspærret for at undgå parkerede biler er til gene for naboerne. Arrangørerne henviser derfor til offentlige parkeringspladser i Aarhus midtby, så koncertgæsterne har lidt af en gåtur foran sig.

Der bliver etableret en "drop off zone" ved Ingerslevs Boulevard 2, hvor koncertgæster kan blive sat af og samlet op før og efter koncerten.

Vælger koncertgæsterne i stedet cyklen, kan de parkere den på Aarhus Cyklebane (Jyllands Allé 79) eller på det grønne område langs Ingerslev Boulevard, hvor der vil være opstillet cykelstativer.

- Det er ikke tilladt at medbringe cykler ned ad hverken Stadions Allé, Skovbrynet eller Havreballe Skovvej, skriver arrangørerne på deres hjemmeside.

DSB og Arriva har indsat ekstra tog til/fra Aarhus Hovedbanegård.

Annonce

30.000 gæster

Der forventes omkring 30.000 mennesker til koncerten, som er Volbeats første i Aarhus i seks år.

Dørene til koncertområdet åbner allerede 16.30.

Koncerten begynder klokken 18 med opvarmning af danske Magtens Korridorer. Herfra har forsanger Johan Olsen tidligere sunget duet med Volbeats Michael Poulsen i sangen "A Garden's tale".

Det amerikanske thrashmetal-band Anthrax forventes at gå på scenen klokken 19, mens koncerten med Volbeat skulle begynde klokken 20.10.

Der er stadig få billetter til koncerten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Så er det nu, det gælder

Ikast-Brande

Personbil brød i brand

Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Annonce