Annonce
Horsens

Opfordring fra arkiv: Kom med din coronafortælling

En spritdispenser ved siden af en dankortterminal hos bageren i Hovedgård. Et billede, der kunne bruges som dokumentation for coronatiden foråret 2020. Arkivfoto: Jens Amtoft
Nu skal det coronaramte forår dokumenteres: Gedved Egnsarkiv vil indsamle oplysninger for eftertiden.

Gedved: Biltomme gader, familiemøder på Skype, afspritningsstationer.

Det er på kort tid blevet ganske dagligdags foreteelser alle steder.

Nu går man på Gedved Egnsarkiv i gang med at indsamle dokumentation om det forår, det på mange måder har været ganske usædvanligt.

Arkivleder Kurt Hartvigsen kommer derfor med en opfordring til folk om at indsende indsende dokumentation fra det coronaramte forår i lokalområdet, så det ikke bliver glemt for eftertiden.

- Vi er interesseret i alt materiale fra vores dækningsområde. Vi vil gerne vide, hvad folk har oplevet af begrænsninger eller muligheder i coronatiden, så det kan blive dokumenteret i fremtiden. Vi tager imod alt, siger arkivleder Kurt Hartvigsen

- Det er nu, vi skal samle materiale ind, for hvor meget er det nu lige, vi kan huske fra f.eks. den spanske syge. Det er jo det, man kan sammenligne det her med. Vi vil sikre, at man om 50 år kan gå ind i arkivet og se og læse, hvad der skete i den her særlige periode i 2020. Vi skal sikre, at vores efterkommere kan se, hvad det var, der skete dengang, siger Kurt Hartvigsen.

Han efterlyser bl.a. fotos og nedskrevne oplevelser.

- Det kan jo også være uddrag fra en dagborg, lyder opfordringen fra Kurt Hartvigsen .

Annonce
Arkivleder Kurt Hartvigsen tager gerne imod dokumentation for coronatiden. Arkivfoto: Jens A,toft

Via mail

I første omgang opfordrer han folk til at indsende materiale via e-mail: www.gedved-egnsarkiv.dk.

Gedved Egnsarkiv holder fortsat coronalukket, men arkivlederen håber, at døren snart kan stå åben for besøgende. Foreløbig håber han på en genåbning efter 8.juni.

- Når vi nu igen åbner, kan man komme ned på arkivet og aflevere tingene fysisk til os, siger arkivlederen, der de seneste måneder har været forbi arkivet en gang om ugen for at sikre, at alt står vel til.

- Vi skal jo lige tjekke, at der ikke er nogen vandskadem og at alt er intakt, siger arkivleder Kurt Hartvigsen.

Gedved Lokalarkiv dækker den tidligere Gedved Kommune undtagen Søvind, Aaes og Gangsted. Desuden hører Lundum også ind under Gedved Egnsarkiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce