Annonce
Horsens

Op til ministeren, hvis Sundparken skal af ghettolisten på få år

Horsens Kommune har sat som målsætning, at Sundparken skal af ghettolisten inden udgangen af 2021. Arkivfoto: Morten Pape

Taskforcen for udsatte boligområder i Horsens Kommune har sat en målsætning om at bringe Sundparken af ghettolisten inden 2022.

Horsens: Sundparken er ikke længere på regeringens ghettoliste, når vi går ud af 2021.

Sådan lyder målsætningen fra Horsens Kommunes taskforce for udsatte boligområder, der mandag fremlagde en udviklingsplan for Sundparken.

Målsætningen forudsætter dog, at transport-, bygnings- og boligministeriet godkender den dispensation, som kommunen ønsker, og som betyder, at andelen af almene boliger i Sundparken forbliver højere end de 40 procent, som regeringen har sat som maksimum.

Det siger Michael Nedersøe (DF), nyvalgt formand for taskforcen.

- Det hele kræver, at vi får godkendt planen. Gør vi det, vurderer jeg, det er realistisk, at Sundparken kommer af ghettolisten inden udgangen af 2021, siger han.

Annonce

Ghettolovens kriterier

I ghettoloven indgår fem kriterier, hvoraf mindst tre skal være opfyldt, for at der er tale om et ghettoområde. Herudover skal området beboes af mindst 1000 beboere.

Sundparken har 1482 beboere (pr. 1. januar 2017).

De fem kriterier er:

Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år). Sundparken: 54,8 procent.

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent. Sundparken: 69 procent.

Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år). Sundparken: 1,78 procent.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Sundparken: 61,6 procent.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Sundparken 56,8 procent.

Ingen tomme boliger

Når Sundparken figurerer på regeringens ghettoliste, skyldes det områdets beboersammensætning, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er disse parametre, der skal justeres på, hvis området skal af ghettolisten.

Et af de indgreb, kommunen har gjort for at fjerne Sundparken fra ghettolisten, er et indflytningsforbud for folk på overførselsindkomst.

- På den måde vil flere borgere, som er i beskæftigelse, flytte ind i Sundparken, slår borgmester Peter Sørensen (S), der sidder i taskforcen, fast.

- Og vi har endnu ikke haft tomme boliger, så jeg frygter ikke, vi får svært ved at finde tilflyttere, siger han.

Et andet tiltag, der allerede er sat i værk, er Jobcenter Horsens' jobbus, der er en mobil afdeling af jobcentret, der fast har stop i Sundparken.

- Meldingerne lyder på, at flere er kommet i arbejde, efter vi har etableret det fremskudte indsats med jobbussen, og jeg noterer mig, at der fortsat er 239 borgere i Sundparken på passiv forsørgelse, eksklusiv folk på førtidspension. Lykkes det at bringe cirka 100 af dem i beskæftigelse, ryger Sundparken på den gode side af den tilladte grænse, siger Michael Nedersøe.

Horsens Kommunes taskforce for udsatte boligområder fremlagde mandag eftermiddag på et pressemøde en udviklingsplan for, hvordan Sundparken skal tages af regeringens ghettoliste i 2021.Planen, der skal sikre en øget mangfoldighed i Sundparken, tager udgangspunkt i, at en andel af det byggeri, der i dag er almene boliger, skal sælges til private. Der er her tale om rækkehuse, ungdomsboliger og familieboliger.

Kommunen har i den forbindelse søgt boligministeriet om dispensation fra kravet om, at maksimalt 40 procent af et ghettoområde må bestå af almene lejeboliger. Kommunen søger i første omgang om dispensation til, at 80 procent af området kan bestå af almene boliger og alternativt 60 procent.

Ifølge udviklingsplanen skal der etableres et grønt område i Sundparken (en såkaldt steampark) med tilhørende besøgscenter. Denne skal tiltrække skoleklasser og folk uden for Sundparken for på den måde at bringe flere borgere ind i Sundparken.

Langmarkskolen skal flyttes til en ny placering, og de nuværende rammer skal rives ned for at gøre plads til nye boliger.

Med udviklingsplanen vil taskforcen øge mangfoldigheden og andelen af beskæftigede i Sundparken, således at området bliver taget af ghettolisten.

Skal have mulighed for at rejse hjem

Med den nyligt offentliggjort udviklingsplan for Sundparken vil taskforcen forsøge at præge befolkningssammensætningen i området med henblik på at tiltrække flere borgere, der er i beskæftigelse.

Planen går blandt andet ud på at sælge almene boliger til private samt at etablere et grønt område med bevægelsesaktiviteter.

- Der er ikke nogen, der tror på, at grønne områder i sig selv kan løse ghettoproblemerne, men det kan måske bidrage til at tiltrække nogen udefra, siger Michael Nedersøe.

Han slår samtidig fast, at han som formand for taskforcen vil sætte fokus på oplysning om repatriering (hjemsendelse med økonomisk støtte fra staten, red.)

- Vi har for nyligt sat 250.000 kroner af til repatrieringsindsatsen, og det betyder, at indsatsen i Sundparken også bliver øget, siger han.

En indsats, der bakkes op af Peter Sørensen.

- Det er ikke alle, som er lykkelige over at bo i Danmark, og hvis folk gerne vil hjem, så skal de have muligheden for det, siger Peter Sørensen.

Mens ghettostemplet skal af i 2021, forventer kommunen at kunne gennemføre udviklingsplanen for Sundparken i 2030.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Annonce