Annonce
Brædstrup

Op og ned med pejseholdet: Anden halvleg hev sejren hjem til årets Pejseshow

Julie Steincke spillede og sang sig ind i hjerterne på publikum i Brædstrup, og hun demonstrere flere gange, at hun har en stemme udover det sædvanlige. Her ses hun i selskab med Mikkel Schrøder i nummeret Shallow. Foto: Morten Pape
Humoren gik fra tung til sort og senere til levende og let, da Pejseshow 2020 havde præmiere i Teatersalen fredag aften på Hotel Pejsegården. Især en stærk anden del gjorde, at publikum fik en fest.
Annonce

Brædstrup: Som en af få revyer i Danmark kunne Pejseshow version 2020 bryde lidt af coronamørket, da der fredag aften var premiere på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Der var således meget på spil både for skuespillere og for hotellet, og især i første sæt kunne det godt ses, at det var ved at være en rum tid siden, at skuespillerne Gordon Kennedy, Christine Astrid, Mikkel Schrøder og den nye sanglærke på holdet, Julie Steincke, havde stået foran et publikum.

Annonce

Nervøs start

Første del var fra præget af nervøsitet, og holdet havde svært ved at få fat i publikum. Humoren virkede til tider tung og nogle gange decideret sort, blandt andet i nummeret "En stærk illusion", hvor Mikkel Schrøder spiller en multikunstner, der kan lidt af hvert.

Christine Astrid kan både synge og har humoristisk bid. Her ses hun som den erotiske forfatter i nummeret Bib, bap og bøp. Foto: Morten Pape

"En stærk illusion" var et af lyspunkterne i en lidt tung første afdeling, hvor et par af indslagene godt kunne trænge til en gennemskrivning. Holdet dog fik bedre fat i nummeret "Lykkehjulet", hvor en ordblind Julie Steincke og en autodidakt automekaniker Mikkel Schrøder stod som de muntre gæster i den udødelige tv-bogstavsleg.

Første del blev dog kørt stilsikkert i hus med et Danmarks-medley, hvor holdet glimrede i det musikalske. Især Julie Steincke viste flere gange i løbet af showet, at hun har en sangstemme ud over det sædvanlige. Derudover mestrer hun også komikken, så hun må gerne komme med til Brædstrup igen næste år.

Annonce

Anden del i et andet gear

Var første del lidt lang i spyttet, var anden del til gengæld en helt anden oplevelse. Faktisk var der en verden til forskel.

Nervøsiteten var væk, og publikum var pludselig med. Samtidig sad både humoren og musikken lige i skabet, og man kom igennem hele registret med gode og velfremførte sange, gode grin og tid til eftertanke. Det sidste i form af en melankolsk, musikalsk hymne til afdøde Bent Fabricius-Bjerre med alle hans bedste sange lige fra "Jeg sætter min hat, som jeg vil", "Forelsket i København", "Olsen Banden", "Matador", "Alley Cat" med flere.

Der var mange små corona-hints i dette års Pejseshow. Her ses et modløst pejsehold i form af Julie Steincke, Gordon Kennedy, Mikkel Schrøder og Christine Astrid, som tror, at der ikke bliver noget show i år. Foto: Morten Pape

Der var i det hele taget ikke en finger at sætte på anden afdeling, og den hev sejren hjem til sidst, så publikum gik derfra med en smil på læben og sikkert også en sang på hjernen.

Selv gik jeg derfra i godt humør og følte mig godt underholdt, og årets Pejseshow er bestemt et besøg værd, hvis man trænger til humoristisk og musikalsk pusterum næsten helt fri for corona.

I nummeret "En stærk illusion" var Mikkel Schrøder multikunstneren, der også kunne bugtale - men helst med ansigtsmaske Foto: Morten Pape
Pejseholdet er aldrig bange for at være lidt smålumre, men i nummeret Shallow blev det dog lidt mere eksplicit, da Julie Steincke i bogstaveligste forstand spredte ben for en forskræmt Mikkel Schrøder. Foto: Morten Pape
Gordon Kennedy er fast mand i startopstillingen på pejseholdet, og han gjorde det fremragende i år. Her ses han som Philip Faber, der desperat prøver at finde en sang, der kan passe i en coronatid. Foto: Morten Pape
Tv-Kokken Mikkel Schrøder talte sit egen indforståede sprog, som den hårdtprøvede vært Christine Astrid skulle prøve at finde hoved og hale i. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Horsens

Horsens-pige indkaldt til landsholdet

Annonce