Annonce
Horsens

Onsdagens coronatal: Sogn i Horsens Kommune har landets højeste incidenstal - men intet tyder på nedlukning

Vedslet Sogn har landets højeste incidenstal, men fordi sognet har så få indbyggere, er der stadig langt til en automatisk nedlukning. Borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S) sammenligner det med, da lignende skete for Endelave Sogn, som er kommunens mindste målt på indbyggere. Her skulle der ikke mere end en smittet til, før sognets tal røg i vejret. Arkivfoto: Nicolai Skovgård
Vedslet Sogn ligger helt i toppen for to af de tre nedlukningskriterier, men en nedlukning er ikke på vej. For hele Horsens Kommune er smittetallene dalende, og det er måske en afledt effekt fra Sønderbro Sogn.

Horsens: Tre kriterier for høj coronasmitte skal opfyldes for, at et sogn bliver ramt af automatisk nedlukning.

Vedslet Sogn i det nordlige Horsens Kommune opfylder to af dem, incidenstal over 500 og en positivprocent over 2,5. Og ikke nok med det. På begge punkter er sognets tal de højeste i hele Danmark.

Incidenstallet er på 1980, og positivprocenten er på 11,76. Er der så en lokal nedlukning på vej?

Annonce

Ikke umiddelbart. Vedslet Sogn har 505 indbyggere, og dermed skal der ikke mange tilfælde til, før smittetallene stiger markant. Således er det 10 registrerede covid-19-smittede den seneste uge, der har sendt tallene i vejret - og for netop det kriterie skal der over 20 til, før en automatisk nedlukning kan træde i kraft.

Ingen restriktioner på vej

Ikke desto mindre er Horsens Kommune særlig opmærksom på sognet, fortæller borgmester Peter Sørensen (S). Indtil videre er der dog ingen restriktioner eller tiltag på vej.

- Det er et lille sogn med et lille antal mennesker, og det ændrer selvfølgelig ikke på, at der er relativt mange smittede, men ud fra sognets sammensætning er det vores vurdering, at det er almindelige uheldige omstændigheder, der er skyld i de mange smittetilfælde, siger borgmesteren, der ikke har viden om et decideret smitteudbrud, eller at smitten skulle være opstået ved en form for sammenkomst.

- Så vi har ikke fået nogle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om at gøre noget - men det kan være på et tidspunkt, at vi bliver bedt om at assistere med smitteopsporing, siger Peter Sørensen.

Annonce

Positive tendenser efter smitteudbrud

For Horsens Kommune som helhed er der ifølge kommunens oplysninger registreret ni nye smittetilfælde, mens tallene fra Statens Serum Institut viser 13 tilfælde.

Uanset hvad er det i den lave ende af det, der er set i Horsens Kommune i løbet af den seneste måned, men samtidig følger det meget fint den seneste uges tal.

Og her gemmer der sig muligvis en afledt effekt af den ugelange automatiske nedlukning af Sønderbro Sogn, der sluttede fredag i sidste uge.

Når der har været et smitteudbrud i Horsens Kommune, som tiltrækker opmærksomhed, har det nemlig været en tendens, at smittetallene en uges tid eller to efter er faldet betydeligt.

Og der gemmer sig da noget positivt midt i det ellers negative, siger Peter Sørensen.

- Det er både vores klare oplevelse og meldingerne fra decentrale institutioner, at når der kommer alvorlige restriktioner - som nedlukning af et sogn er - så kommer der en automatisk skærpet opmærksomhed hos alle mennesker. Vi er alle mentalt trætte af det her coronavirus, hvilket er forståeligt, men vi hanker i sådanne situationer lige 25 procent mere op i os selv, siger han.

Horsens Kommune har den seneste uge haft 99 registrerede tilfælde, hvilket er første gang i maj med et tocifret antal set over syv dage.

Det testjusterede incidenstal er faldet til 73 og er nu milevidt fra grænsen på 250, hvor en hel kommune vil blive omfattet af automatisk nedlukning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Russisk brøler: Danmark øger føringen

Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce