Annonce
Horsens

Onsdagens coronatal: Smittetrykket falder i Horsens Kommune - men stiger i Odder og Hedensted

Hold afstand og husk sprit og mundbind. De gængse råd skal man være endnu mere opmærksomme på, lyder det fra borgmesteren i Horsens Kommune. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune har sit laveste dagligt antal smittede i en uge. Hedensted Kommune oplever rekordhøjt smittetryk.
Annonce

Horsens: Efter fem dage med høje smittetal i Horsens Kommune er onsdagens opdatering fra Statens Serum Institut i en lavere kategori.

Det seneste døgn er 11 borgere i kommunen testet positiv for covid-19, hvilket er det laveste daglige antal i over en uge.

Daglige smittetal i Horsens Kommune

Hver dag kommer der en ny melding om, hvor mange der testet positiv for covid-19 i Horsens Kommune inden for det seneste døgn - altså siden sidste måling.

Tallet dækker over, hvor mange af de analyserede tests, der er konstateret positive. Det betyder, at testen godt kan være foretaget tidligere.

Sådan ser de seneste to ugers daglige tal ud:

Onsdag 18. november: 11 nye tilfælde

Tirsdag 17. november: 23 nye tilfælde

Mandag 16. november: 21 nye tilfælde

Søndag 15. november: 22 nye tilfælde

Lørdag 14. november: 18 nye tilfælde

Fredag 13. november: 28 nye tilfælde

Torsdag 12. november: 14 nye tilfælde

Onsdag 11. november: 12 nye tilfælde

Tirsdag 10. november: 11 nye tilfælde

Mandag 9. november: 8 nye tilfælde

Søndag 8. november: 4 nye tilfælde

Lørdag 7. november: 7 nye tilfælde

Fredag 6. november: 18 nye tilfælde

Torsdag 5. november: 8 nye tilfælde

Antal smittede om ugen:

Uge 47: 55 tilfælde (18,3 nye om dagen i gennemsnit - baseret på ugens første tre dage)

Uge 46: 113 tilfælde (16,1 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 45: 60 tilfælde (8,6 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 44: 53 tilfælde (7,6 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 43: 55 tilfælde (7,9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 42: 63 tilfælde (9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 41: 112 tilfælde (16 nye om dagen i gennemsnit)

Det betyder også, at Horsens Kommune har et incidenstal, der er en smule lavere end tirsdag, da flere har forladt statistikken, end der er kommet nye til. Incidenstallet lyder på 149,9 smittede den seneste uge per 100.000 indbyggere. Dagen forinden var det på 156,5.

Annonce

Endnu mere opmærksomme

Styrelsen for Patientsikkerhed har delvist bekræftet Horsens Kommunes formodning om, at den seneste uges høje smittetal primært er kommet på baggrund af et større udbrud på Medicinsk Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet i Horsens.

Det er nemlig også styrelsens formodning, men den kan ikke bekræfte det yderligere over for kommunen, oplyser borgmester Peter Sørensen (S). I forlængelse af de høje smittetal er der ikke kommet nye anbefalinger i Horsens Kommune.

- Vi får at vide, at alle i kommunen gør det rigtige, og vi får at vide, at vi skal fortsætte. Når tallene stiger - som de har gjort - skal alle være mere opmærksomme, siger Peter Sørensen og understreger, at der ikke er tale om en løftet pegefinger.


Det er min klare opfattelse, at alle har stort fokus på det. Og hvordan kan man så bede et menneske om at være endnu mere opmærksom? Ja, det er bare det eneste nødvendige i øjeblikket.

Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune


- Det er min klare opfattelse, at alle har stort fokus på det. Og hvordan kan man så bede et menneske om at være endnu mere opmærksom? Ja, det er bare det eneste nødvendige i øjeblikket, siger borgmesteren.

Annonce

Stiger i to nabokommuner

Mens Horsens Kommune har oplevet et mindre fald i det ellers høje smittetal, er der til gengæld væsentlige stigninger i nabokommunerne Hedensted og Odder.

Hedensted Kommunes incidenstal er kravlet over 200 - nærmere bestemt 207,8 - hvilket sker på baggrund af en uge med løbende høje smittetal. Kommunen har oplevet smitte på både minkfarme og plejecentre, og hver eneste dag med stigende smittetal er lig med ny rekord for incidenstallet.

Odder Kommune har i onsdagens tal overhalet Horsens. Incidenstallet er på 157,6. Smitten er spredt ud over hele kommunen og i alle aldersgrupper, og enkelte skoler har sendt elever hjem.

Tirsdag meddelte kommunens borgmester Uffe Jensen (V), at syv klasser fordelt på Vestermarken og Skovbakken samt en ansat på førstnævnte var sendt hjem.

I oversigten over kommuner med højest smittetryk ligger Hedensted Kommune nu nummer 15, mens Odder er nummer 27 og en enkelt plads foran Horsens Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efter ulykke på Vestvejen: Familie på tre - næsten fire - har det godt

Annonce