Annonce
Hedensted

Omtrent 1000 gæster har allerede købt billet: Nu er Havnefestens skæbne afgjort

Dette syn må der endnu en gang skydes en hvid pind efter. Arkivfoto: Mads Hansen
For andet år i træk må Juelsminde Havnefest strække sværd på grund af coronarestriktioner. Det ville ikke give mening at forsøge en afvikling, forklarer formand.

Juelsminde: Sidste år spændte forsamlingsforbuddet ben for afviklingen af Juelsminde  Havnefest, og heller ikke i år bliver det traditionen tro muligt at samles i tusindvis på halvøen til musikalsk underholdning, stand-up og damefrokost.

Det ligger fast, efter et flertal i Folketinget har vedtaget næste skridt i genåbningsplanen. Heri fremgår det blandt andet, at der maksimalt må forsamles 2000 personer til sådanne arrangementer, som ligeledes skal inddeles i zoner af 200 personer.

Og så er der ikke andet for end at hejse det hvide flag og endnu en gang aflyse den 40. udgave af festlighederne i uge 28, fortæller formand Nickolaj Sørensen til Folkebladet.

Annonce

- Det var godt nok dårlige nyheder. De seneste uger var håbet gået fra lille til spinkelt, og vi frygtede, at det gik den vej. Men vi har ingen muligheder for at holde Juelsminde Havnefest under de her restriktioner - det vil slet ikke give mening, siger han.

Ud over forsamlings- og opdelingskrav peger han på, at det er omsonst at tro, man kan skabe nødvendige siddefaciliteter i teltene til de forskellige arrangementer såsom koncerter.

Skal nok klare sig

Med den seneste aflysning har Nickolaj Sørensen haft alt arbejdet, men ingen forløsning, siden han i september 2019 overtog formandskabet efter Jonas Nonbo.

Det er dog hverken ham selv eller havnefesten som helhed, han synes, man skal have ondt af.


Vi kunne have håndteret coronapasset, men så snart vi ender ind i så hårde krav til, hvordan vi skal indrette os, ville det blive umuligt at styre.

Nickolaj Sørensen, formand, Juelsminde Havnefest


Økonomisk er havnefesten i fin gænge efter sidste års hjælpepakker, og planlægningen frem mod 2021-udgaven er foregået med stor tilbageholdenhed, hvorfor pungen stort set ikke har været oppe af lommen.

- Det er værre for nogle af vores kolleger rundt omkring, og ikke mindst de lokale foreninger og forretninger, som plejer af nyde godt af havnefesten. Uge 28 smitter jo af på alle, så vi er rigtig ærgerlige og skuffede over, at det skulle ende sådan, siger Nickolaj Sørensen.

Annonce

Vender stærkt tilbage

Selvom der ikke rigtigt er blevet reklameret med Juelsminde Havnefest, og der sågar i en periode har været lukket for billetsalget, skønner han, at rundt regnet 1000 gæster allerede har købt en billet.


Ingen af os kunne se for sig, at vi skulle skrue ned og lave en havnefest med bitte små ting. Så det er det helt rigtige at aflyse.

Nickolaj Sørensen, formand, Juelsminde Havnefest


De vil de kommende uger blive kontaktet med muligheden for at refundere købet, men håbet er alligevel, at de fleste vælger at fastholde billetten, som så vil i stedet vil gælde til næste år.

- Vi løfter panden og kigger frem mod næste år, hvor jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at vi kan lave et helt fantastisk program. Nu har vi to år i træk stået som køer, der er klar til at komme på græs, så det kan ikke blive andet end fantastisk, siger Nickolaj Sørensen.

Også landets mange festivaller har i løbet af dagen meldt ud, at de nuværende coronarestriktioner medfører aflysninger.

Annonce
Horsens For abonnenter

Kommunen afviser dispensation: Autocentralen skal flytte dæklager på Vejlevej, men naboerne er ikke tilfredse

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Grusgrav bliver en realitet - nu kigger skuffet borgergruppe fremad

Hedensted For abonnenter

Fire Juelsminde-virksomheder vil bygge fælles solcelleanlæg ved Glud: Området skal også være rekreativt

Hedensted

Nej, man må ikke brænde sit skur af som sankthansbål: - Det er ikke en god idé

Sport

Kæmpesejr til Odder

Sport

HFS dømt til nedrykning fra danmarksserien

Leder For abonnenter

Horsens holder vejret, mens politikerne kæmper om E45

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Danmarks vildeste legetøjsbutik: Kids Coolshop rykker ind på stort lejemål i Bytorv Horsens

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Sport

Hedensted rystede topholdet

Horsens For abonnenter

De sagde nej til at sende vasketøjet på vaskeri: Sådan klarer vi vasketøjet i dag

Odder

Læsernes dom: Host op med penge til legepladser

Annonce