Annonce
Debat

Omskæring. Myter og vandrehistorier

Medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti, Jørn Dohrmann, har 18. juli et indlæg i Folkebladet, hvor han gør sig til fortaler for indførelse af et forbud mod drengeomskæring.

Debatten om drengeomskæring er desværre præget af mange myter, vandrehistorier og direkte usandheder. Tilhængere af et forbud mod drengeomskæring abonnerer på en række påstande, som ikke har hold i virkeligheden, hverken i den videnskabelige litteratur eller i omskårne mænds personlige erfaringer. Lad os derfor i stedet forholde os til fakta.

Omskæring af drengebørn er almindeligt og vidt udbedt i store dele af verden. En tredjedel af alle verdens mænd er omskårede - herunder flertallet af mænd i USA. Det påstås ofte, at omskæring forringer sexlivet, men en ny dansk gennemgang af samtlige videnskabelige undersøgelser på området har vist, at denne påstand er uden belæg. Mænd, der er omskåret af religiøse-kulturelle årsager, har ikke et dårligere sexliv end mænd, der ikke er omskåret.

Det dansk-jødiske omskærings-ritual har været praktiseret i Danmark uden problemer i 400 år. Ritualet svarer i betydning til den kristne dåb. I begge tilfælde er det en glædelig begivenhed, når et barn ved en religiøs ceremoni får sit navn og indlemmes i fællesskabet.
Det jødiske mindretal i Danmark har leveret en af de mest succesfulde integrationshistorier i Danmarks historie. Hvis der fortsat skal være et levende jødisk miljø i Danmark, er vi afhængige af at kunne stole på, at vores politikere tager håndhævelse af religionsfriheden alvorligt, også når det drejer sig om ritualer, de ikke selv forstår eller føler trang til at praktisere.

Så længe ingen seriøs forskning viser, at drengeomskæring er skadelig, så længe der ikke gives udtryk for behov for ændringer blandt jøder selv, og så længe agitation for et forbud mod drengeomskæring ikke bygger på videnskab og fakta, men på en uskøn blanding af manipulation og overdrivelser, er det danske jøders forhåbning, at politikerne holder sig for gode til at deltage i en hetz og indføre et forbud, der bygger på fejlinformation og jagter en oppisket folkestemning.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoledebat: Tænk dig om før du taster!

Læserbrev: Horsens Folkeblad bragte i søndags flere artikler om skolen på Lindvigsvej. Det gav anledning til en del negative reaktioner på de sociale medier. Jeg vil som forælder gerne opfordre til at alle, der byder ind på den dårlige omtale overfor skolen, tænker sig om en ekstra gang. Vi vil gerne have ro og respekt om vores børn på skolen og deres forældre, der har valgt Lindvigsvej til, og som er rigtig glade for skolen. Det er vi, fordi vi har et fantastisk fællesskab med dygtige, engagerede lærere, pædagoger og medhjælpere, der yder et kæmpe stykke arbejde hver dag for at skabe et fagligt spændende og udfordrende læringsmiljø. Det kan ikke være rigtigt, at voksne, der ikke har tilknytning til skolen nu, aldrig har haft det eller vil have det, skal sætte dagsordenen for skolens fremtid med en hård tone og et behov for at ytre sig baseret på enkeltstående tilfælde, som, hvis man graver efter det, nok skal have fundet sted på andre skoler rundt i byen også i større eller mindre grad. Vi gør, hvad vi kan for at fortælle den gode historie om Lindvigsvej, men det er svært i et stormvejr af fordomme og dårlig omtale. At der helt klart er udfordringer med manglende opbakning til Lindvigsvej fra ledelsen på Horsens Byskole er ingen hemmelighed. Dét håber vi, at forvaltningen og politikerne snart får øjnene op for! Det må dog aldrig gå ud over børnene, at voksne ikke kan finde ud af at gebærde sig på de sociale medier eller i debatten generelt! At man har sine grunde til at træffe de skolevalg for sine børn, man gør, må stå for ens egen regning, men at skabe dårlig omtale, som er baseret på uvidenhed og mangel på indsigt i noget, som fungerer godt for andre, er simpelthen ikke i orden. Det skulle gerne være sådan, at alle børn i Horsens med stolthed kan fortælle deres kammerater rundt i byen, hvor lige netop de går i skole! Det bør vi alle medvirke til, at de kan.

Annonce