Annonce
Horsens

Område forfalder: Nu trækker en gruppe frivillige i arbejdstøjet

I 2011 blev et nyt legehus i Lilleskoven indviet af dagplejen. Nu forfalder området. Arkivfoto
Det rekreative område Lilleskoven i Søvind gror til. Nu har en gruppe på seks lokale mænd og kvinder indvilget i at passe området.

Søvind: - Det er lokalrådets indstilling, at vi kan en hel del selv – hellere det - end at lade stå til og dagligt ærgre sig over, at Søvind forfalder.

Sådan lyder det i et opslag på Søvind Lokalråds Facebook-gruppe, som lokalrådets formand Knud Gregersen lagde op tidligere på måneden.

Han gjorde opmærksom på, at det rekreative område Lilleskoven på Ravnebjerget i Søvind forfalder med risiko for, at det må lukke, hvis ikke der bliver gjort noget.

Derfor efterlyste Knud Gregersen frivillige til at passe Lilleskoven, der bliver flittigt brugt af børnehaver, dagplejen og indskolingen. Opslaget gav lynhurtig gevinst.

- På kun to døgn fik vi samlet en gruppe på seks mand. De har taget ansvaret på sig. Der er én, der holder øje med, hvornår det trænger til en kærlig hånd, og han hidkalder de andre. Det er et selvkørende hold, og det er utrolig godt, men andre må selvfølgelig meget gerne hjælpe til, siger Knud Gregersen.

Annonce
På kun to døgn fik vi samlet en gruppe på seks mand. De har taget ansvaret på sig. Der er én, der holder øje med, hvornår det trænger til en kærlig hånd, og han hidkalder de andre.

Knud Gregersen, Søvind Lokalråd

Nej fra kommunen

Det hele startede med, at formanden blev hidkaldt af Horsens Kommune.

- Jeg skulle op og beskære træer, fortæller Knud Gregersen.

Der var én, der havde givet kommunen et praj om, at træerne fra Lilleskoven hang udover asfaltvejen.

- Det var vi så oppe at kigge på og tog billeder og sendte dem til kommunen, men de ville ikke gøre noget. Så må vi gøre det selv, fortæller han.

Det daværende lokalråd fik i sin tid Lilleskoven til låns af Gedved Kommune, så der kunne etableres en naturlegeplads.

- Vi har senest finansieret nogle institutions-godkendte ruchebaner og den slags. Der har været en gammel aftale om, at skolens pedel engang imellem gik over og trimmede området, når det blev for meget med brombær og brændenælder. Men skolen har ikke nogen pedel mere, og det er derfor, at kommunen nu har bedt lokalrådet passe det, fortæller Knud Gregersen.

Efter flere henvendelser til Horsens Kommunes ejendomscenter med efterfølgende afslag har lokalrådet derfor konkluderet, at det er nødvendigt selv at gøre noget, hvis man vil bevare Lilleskoven som et fælles område for Søvind.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce