Omikron-varianten er for første gang fundet i danske spildevandsprøver.
Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.
Den nye variant er påvist i spildevandsprøver fra Søndersø Renseanlæg på Fyn.
Derudover undersøges yderligere 14 prøver fra renseanlæg over hele landet for Omikron.
De prøver er blevet sendt videre til SSI, der skal be- eller afkræft, om der er tale om Omikron.
- Jeg synes, det er særligt bekymrende, at vi nu ser Omikron-varianten så udbredt på trods af, at vi har mandsopdækket smittespredningen helt fra starten af.
- Vi gennemgår data sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed for at se, om der er oversete udbrud. Det samlede indtryk er, at Omikron breder sig hurtigt lige nu, siger direktør i SSI Henrik Ullum i meddelelsen.
Alle spildevandsprøver vil som noget nyt blive undersøgt for Omikron. Det skal ske senest dagen efter, at de er blevet udtaget.
Der er i alt fundet 398 tilfælde af Omikron-variant i Danmark.
/ritzau/