Annonce
Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Politiet var torsdag morgen og formiddag massivt til stede i Nim. Nu er to mænd anholdt. Foto: Presse-fotos.dk
Der har ikke på noget tidspunkt været fare for beboerne i Nim, selvom landsbyen torsdag morgen og formiddag var ramme om en politiaktion med tungtbevæbnede betjente.

Nim: To mænd på 26 og 27 år blev torsdag anholdt efter en dramatisk morgen og formiddag i landsbyen Nim.

Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum.

- Jeg kan bekræfte, at vi har anholdt to mænd derude, siger han.

Annonce

Politiet fik kl. 6.54 anmeldelse fra flere personer i Nim. Anmeldelserne gik på, at flere personer var blevet udsat for alvorlige trusler på en adresse på Østerbyvej.

- Der var tale om en mand, der gik rundt ude på vejen nærmest uden tøj på. Han råbte om hjælp, og flere forbipasserende mente, at han muligvis gik rundt med et skydevåben gemt under en jakke, fortæller Jeppe Thranum.

Forskansede sig

Den 27-årige mand blev anholdt, da politiet ankom til stedet ved syv-tiden.

Han var i besiddelse af en totenschlæger, som er et kraftigt slagvåben, der i udfoldet tilstand kan minde om løbet på et gevær. Han havde også en peberspray på sig.

- Men da vi havde en anmeldelse om, at der muligvis havde været et skydevåben, ville vi meget gerne ind i huset, hvor den 27-årige bor, fortæller Jeppe Thranum.

Det lod sig dog ikke umiddelbart gøre, da den 27-åriges logerende - en 26-årig mand - havde forskanset sig og ikke ønskede at lukke politiet ind.

- Han ville ikke ud af huset, og vi var i tvivl om, hvorfor han ikke ville det. Derfor tog vi ingen chancer, og vi endte med at tilkalde en forhandler. Efter en længere og god dialog lykkedes det forhandleren at tale den 26-årige ud af huset, fortæller Jeppe Thranum.

Annonce

Ledte efter skydevåben

Politiet var på stedet i fire timer med tungt bevæbnede betjente, hundepatruljer og forhandlere.

- Vi blev derude nogle timer efter anholdelserne. Vi skulle bl.a. have renset huset. Det vil sige, at vi skulle sikre os, at der ikke var farlige ting til stede, fortæller Jeppe Thranum.

Vagtchefen påpeger, at det ikke har været muligt for politiet at finde ud af, hvad der præcist er sket i huset.

Han understreger dog, at der efter hans overbevisning ikke på noget tidspunkt har været fare for beboere i området, og at ingen er kommet til skade i forbindelse med aktionen.

- Der er ikke noget i huset, der tyder på, at de to har været oppe at slås, eller at de er blevet udsat for trusler. Til gengæld er de begge meget påvirkede af narkotika, og der kan være tale om, at de på den ene eller den anden måde er blevet paranoide i den forbindelse, siger Jeppe Thranum, og tilføjer:

- Der er formentlig tale om et råb om hjælp.

De to mænd blev løsladt, da de var afrusede. Det skete torsdag aften.

- De er sigtet for overtrædelse af våbenloven - både i forbindelse med totenschlægeren, pebersprayen og en strømpistol og en salonriffel, som vi fandt i huset, da vi ransagede, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Han afviser ikke, at der kan komme yderligere sigtelser til mod de to, når politiet har gennemgået sagen igen.

- Vi skal bl.a. være helt sikre på, at ingen er blevet truet, før vi kan afvise flere sigtelser, siger han.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Annonce