Annonce
Horsens

Omdiskuteret p-hus i offentlig høring

Der var hård kritik fra flere partier, da planerne for et parkeringshusbyggeri i Rædersgade blev dikuteret på byrådsmødet fredag aften. Blandt andet lød det fra Martin Ravn (V), at der skal markante ændringer til, hvis Venstre skal stemme for byggeriet efter høringsperioden. Foto: Morten Pape
Forslaget til et p-husbyggeri i Rædersgade blev på byrådsmødet fredag aften sendt i offentlig høring i otte uger.

Horsens: Fredag aften blev det allerede omdiskuterede parkeringshusbyggeri i Rædersgade i Horsens sendt i offentlig høring i otte uger.

Det er Ejendomsselskabet Casas bud på et parkeringshus i Rædersgade, som offentligheden nu skal tage stilling til.

I projektet kommer p-huset til at være 20 meter højt, men for eksempel ved trappeopgang og elevator kan det blive højere. Det skal kunne rumme 200 biler, og hvis huset skal blive en realitet, skal bebyggelsesprocenten for området, som i den eksisterende kommuneplan er sat til 200, op på 350.

Allerede inden projektet ramte byrådssalen, har Konservative stemt imod at sende p-huset i høring, og på byrådsmødet var konservatives Esben Hedeager da heller ikke sen til at kritisere byggeriet.

Blandt andet på grund af bebyggelsesprocenten, men ligeledes vil det ifølge Esben Hedeager skæmme hele området, og især middelalderbyggeriet og teatertorvet vil lide under p-husets udformning. Han foreslog derfor Rådhustorvet som en mulig beliggenhed for et p-hus af den størrelse.

Også Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti istemte koret, som kritiserede p-huset. I Venstre var der ligeledes stor bekymring for byggeriets udseende, som Martin Ravn kaldte noget, der ser ud, som om det lige er landet fra månen.

DF mente, at p-huset vælter ud over vejen og skæmmer området, og Enhedslisten stemte allerede imod salget af grunden i første omgang og vil ifølge Lisbeth Torfing stemme nej til projektet, når høringsperioden er overstået.

Men på trods af kritiske røster endte samtlige partier på nær Konservative dog med at sende byggeriet i offentlig høring i otte uger.

På denne visualisering ses det planlagte p-hus fra Teatertorvet. Fra lokalplanforslaget
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce