Annonce
Odder Håndbold

Odders største sejr i flere år

Matias Damgaard styrede Odders angrebsspil. Foto: Ole Nielsen.
- Vi fik vist, hvilket udtryk vi gerne vil have som hold, sagde Odders træner Jacob Knudsen.

Odder: - Det var den største sejr i min tid som træner i Odder, sagde Jacob Knudsen efter sejren over Roskilde.

Odder har været bundhold i starten af sæsonen, men med sejren over Roskilde på 37-22 efter 20-14 ved pausen viste Odder tænder.

- Vi tog to skridt frem i dag. Nu må vi håbe, vi kan fortsætte på lørdag, når vi møder vores onde ånd fra Høj, sagde Jacob Knudsen.

- Vi har haft et møde om, hvordan vi gerne vil spille håndbold. Vi blev enige om det udtryk, som Odders hold skal have, og vi fik rollerne fordelt på holdet. Det fungerede perfekt. Alle var meget koncentrerede. Angrebsspillet var højt anlagt, men det blev grundlagt på suverænt forsvarsspil, sagde Odder-træneren.

Andreas Søgaard og Nicklas Møller var midterblokken i forsvaret.

Nicolai Husum kunne have spillet, men blev sparet. Der var ingen grund til at løbe nogen risiko.

Angrebsmæssigt var det Matias Damgaard, der førte an, og Jacob Larsen spillede sin hidtil bedste kamp for Odder.

Odder-Roskilde 37-22 (20-14)

1. division, håndbold, mænd

Mål for Odder: Andreas Søgaard 6, Matias Damgaard 5, Frederik Sass 5, Nichlas Hald 5, Jonas Eichwald 4, Jacob Larsen 3, Rasmus B.Larsen 3, Nicklas Møller 2, Dennis Haahr 2, Frederik Damgaard 1, Mads Grabe 1.

Mål for Roskilde: Malthe Skytte 6, Viktor Vlastos 6, Magnus Kristensen 2, Nichlas Christiansen 2, Mads Jørgensen 2, Rune Hedevang 2,Kasper Papke 1, Kristian Roos 1.

Udvisninger: Odder 5, Roskilde 2

Tilskuere: 274

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce