Annonce
Odder

Odders borgere skal med på råd om Kattegatforbindelse

Hvis der kommer en Kattegatbro, hvor i Odder Kommune skal den så helst gå i land? Det vil byrådet have borgerne med på råd om, i forsøget på at påvirke en beslutning, der er ude af byrådets hænder. Ill. VEJDIREKTORATET, SUND & BÆLT, TRAFIK-, BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN
John Rosenhøj kunne ikke stemme for forslaget, da der ikke er sat penge af til det. Det var tilsyneladende ikke et problem for resten af byrådet.

Odder: Det handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod en Kattegatforbindelse, men om at være proaktiv og søge indflydelse, hvis Folketinget beslutter, at der skal laves en Kattegatforbindelse.

Det blev konklusionen på en timelang debat i byrådssalen mandag aften, hvor 18 byrådsmedlemmer diskuterede Radikale Venstres forslag om udarbejdelse af tillæg til kommuneplan 2021-2033 med konsekvensberegning af en eventuel Kattegatforbindelse.

I debattens første runde blev Kresten Bjerre (R) skudt i skoene, at der manglede finansiering til hans forslag. Flere byrådskolleger opfattede forslaget som om, at han ville have kommunen til at lave meget dyre forundersøgelser.

Annonce

- Hvis man læser forslaget, kan man som borger godt tro, at forbindelsen er besluttet, men det er den jo slet ikke, sagde Jan Gade (V), der mente, at Kresten Bjerre ramte forbi skiven.

Efterhånden som debatten skred frem, ændrede stemningen sig dog.

Det der gør mindst ondt

Lone Jakobi (S) tog nemlig Kresten Bjerres handske op og opfordrede til, at byrådet og kommunens borgere skal være proaktive og søge indflydelse på en linjeføring.

- Hvis vi vil have indflydelse på "den mindst onde", så skal det da være nu, mente Lone Jakobi.

- Hvis broen kommer, hvor mener vi så, at den gør mindst ondt, sagde Marianne Hundebøll (SF), der dermed tilsluttede sig den proaktive linje.

Hvordan undgår man, at en bro deler kommunen i to. Det vil kommunen gerne sikre sig indflydelse på inden broen overhovedet er politisk besluttet på Christiansborg. Illustration: Kattegat.dk

Den lange debat sluttede med, at 17 medlemmer inklusive Kresten Bjerre selv, stemte for Socialdemokratiets ændringsforslag om, "At borgmesteren i efteråret 2021 afklarer, hvilken linjeføring Odder Kommune foretrækker, hvis Folketinget på et senere tidspunkt beslutter at gennemføre en Kattegatforbindelse igennem Odder Kommune. Afklaringen skal ske med borgerinddragelse, konsekvensberegninger og sammen med byrådet."

John Rosenhøj stemte som den eneste imod forslaget.

- Jeg stemmer imod, da der ikke forelægger økonomi for udarbejdelsen af konsekvensberegningerne, sagde han.

Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce