Annonce
Kultur

Odders børn og unge får kreativ skole

Odder Kommunes kreative skole er et samarbejde mellem biblioteket, ungdomsskolen og musikskolen. De tre institutioners ledere giver her håndslag på samarbejdet. Fra venstre er det Allan Malver, Jakob Klode og Steen Hattesen. Foto: Odder Kommune
Til januar åbner Odder Kommune en kreativ skole med mangfoldige fritidstilbud til børn og unge. Skolen er et samarbejde mellem musikskolen, biblioteket og ungdomsskolen.
Annonce

Odder: Streetart, podcast, teater og billedskole. Det er nogle af de tilbud, som Den Kreative Skole i Odder Kommune kommer til at rumme, når den åbner til januar 2020. Den kreative skole er et partnerskab mellem Odder Ungdomsskole, Odder Musikskole og Odder Bibliotek, og den henvender sig til børn og unge i alderen 6-25 år. - Den kreative skole er hverken musikskolen, biblioteket eller ungdomsskolen, men noget helt nyt. Den er et partnerskab mellem os, som netop giver mulighed for at skabe noget mere. Derfor har Den Kreative Skole heller ikke en fast lokation. Arrangementerne og undervisning kommer til at foregå der, hvor det giver mest mening i forhold til indholdet, siger Allan Malver, der er leder af Odder Biblioteket.

Den Kreative Skole

Den Kreative skole er et etableret partnerskab mellem Odder Ungdomsskole, Odder Musikskole og Odder Bibliotek.

Skolens formål er at udvikle elevernes evner og færdigheder for at kunne udtrykke sig kreativt og kunstnerisk skabende og at være en kulturel dynamo i Odder Kommune, som understøtter de eksisterende kreative tilbud, samt etablerer nye, hvor der er behov for det.

Den Kreative Skole henvender sig til børn og unge i alderen 6-25 år med et overordnet sigte på at give børn og unge mulighed for adgang til inkluderende fællesskaber hvor der arbejdes med at understøtte og styrke deres læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Den Kreative Skoler drives med udgangspunkt i et årligt budget på 150.000 kroner, som er afsat på det kommunale budget.

Annonce

Unge skal inddrages

Det overordnede formål med Den Kreative Skole er at give børn og unge adgang til kreative fællesskaber, hvor de kan udvikle deres evner og færdigheder for at kunne udtrykke sig kreativt og kunstnerisk skabende, men også at understøtte spirende talenter i form af at give plads og rum til fordybelse og dygtiggørelse. - Det er vigtigt, at Den Kreative Skole bliver et sted, hvor børn og unge føler sig hørt, set og inddraget, når vi udvikler de forskellige tilbud. Derfor skal vi undersøge og lytte til, hvad de unge og børnene er optaget af i forhold til aktiviteter og indhold. Inddragelse af børnene og de unge bliver helt afgørende for, hvordan Den Kreative Skole kommer til at udvikle sig, siger pædagogisk leder på Odder Ungdomsskole Jakob Klode.

En del af tanken med Den Kreative Skole er, at foreninger og private også kan byde ind med et undervisningsforløb. - Vi håber, at der er mange, der vil bakke op om Den Kreative Skole, sådan at vi får nogle tilbud, der er lokalt forankret, og måske nogle spændende ideer, som vi ellers ikke havde tænkt på. Vi vil både støtte op om de nuværende kreative miljøer og tilbud og understøtte, at der kommer nogle helt nye kreative tiltag. Vi håber, at der er nogle, der tager bolden op og kommer med nogle gode forslag til os, siger Steen Hattesen, der er leder af Odder Musikskole.

Annonce

Det gode børneliv

Formanden for Odder Kommunes børne-, uddannelses- og kulturudvalg, Lone Jakobi (S), glæder sig over, at Odder Kommune nu får en kreativ skole.

- Vi har arbejdet på det over længere tid, og nu tror jeg, at vi har fundet en form, der virker, og som sikrer, at der er spændende tilbud til alle børn og unge i Odder Kommune. Det bliver en kreativ skole, hvor børn og unge får en tydelig stemme, og så er det med til at bidrage til det gode børne- og ungdomsliv. Begge dele er væsentlige punkter i vores nye Børne- og Ungepolitik, siger hun. Aktiviteterne i Den Kreative Skole begynder fra januar 2020, og der kommer mere information om tilmelding og om de enkelte tilbud på Odder.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Annonce