Annonce
Odder

Odder: Virksomheder får hjælp til at blive grønnere

Odder: Et samarbejde mellem østjyske kommuner og erhvervshuse skal bidrage til en række klimatiltag hos private virksomheder.

Odder Kommune og UdviklingOdder er nu blevet partner i projektet. Målet med samarbejdet, ECSMV, er at hjælpe små og mellemstore virksomheder til at effektivisere energiforbruget, skabe CO2-besparelser og reducere ressourceforbruget.

Samtidig er der fokus på, at tiltagene skal være med til at forbedre virksomhedernes resultater og konkurrencedygtighed.

Annonce

Samarbejde og dialog

Samarbejdet inkluderer en tilskudsordning til implementering af grønne forretningsmodeller. UdviklingOdder hjælper virksomhederne med at få øje på det grønne potentiale og søge tilskud. Projektet rulles ud i november 2019 og fortsætter frem til 2023 og har et budget på 40 millioner kroner. UdviklingOdder vil nu i dialog med lokale virksomheder for at se, hvor der kan gøres en indsats, og hvem der vil være med. - Vi skal ud og se, om virksomhederne har lyst til at være med, siger Karsten Geertsen, der er udviklingschef i UdviklingOdder. En vigtig del af indsatsen i Odder Kommune er også et dialogforum mellem de virksomheder, der vil være med.

Kommunaldirektør Henning Haahr glæder sig over, at Odder Kommune er kommet med i det grønne partnerskab. - Projektet er helt i tråd med den retning, vi sætter for erhvervslivet med den nye erhvervsstrategi, hvor der er fokus på samarbejde, partnerskab og FN's Verdensmål, siger Henning Haahr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce