Annonce
Erhverv

Odder-virksomhed med 100 ansatte flytter til Gedved

Efter over 50 år i Boulstrup flytter beslagvirksomheden Simpson Strong-Tie fra 22 bygninger i Boulstrup til én stor i Gedved. Arkivfoto: Morten Pape
Beslagvirksomheden Simpson Strong-Tie rykker teltpælene i den lille by Boulstrup ved Odder op efter 50 år og flytter til industriområdet vest for Gedved i 2023.

Horsens: Beslagproducenten Simpson Strong-Tie flytter fra Odder til Horsens. Virksomheden med 100 ansatte, som producerer bygningsbeslag til bærende trækonstruktioner, har siden 2001 har haft sit danske hovedsæde i den lille by Boulstrup uden for Odder, men nu har virksomhedens amerikanske ejere købt en 48.000 kvm stor grund på Egeskovvej i Gedved, hvor den fra 2023 skal være nabo til GLS.

- Jeg glæder mig sindssygt meget, vi kan ikke få armene ned, siger en begejstret administrerende direktør Kasper Bregendahl og fortsætter:

- Jeg er meget stolt af, at det er lykkedes at få amerikanere til at investere i arbejdspladser i Danmark, og at vi kan vise, det kan betale sig. Vi har flyttet bundlinjen med 15-20 millioner og har overskud i 2020, så at de nu vil bruge 80-100 millioner på at bygge og sikre arbejdspladser i Danmark, det kan ikke være bedre, lyder det fra Kasper Bregendahl.

Annonce

Gedved er perfekt beliggenhed

Oprindelig hed virksomheden BMF bygningsbeslag og har siden 1965 været ejet af en lokal familie fra Odder. Men i 2001 blev den solgt til amerikanske Simpson Strong-Tie, som har afdelinger i hele verden.

Løbende er der blevet bygget nye haller til virksomheden i Boulstrup, og i dag er den fordelt på 22 forskellige bygninger. Så for at imødekomme den videre udbygning og udvikling af firmaet, måtte Kasper Bregendahl se sig om efter nye græsgange, og så faldt valget på Horsens.

Administrerende direktør Kasper Bregendahl håber, at samtlige 100 medarbejdere flytter med. - De udgør virksomhedens dna, lyder det.  Arkivfoto: Morten Pape

- Det har været en svær beslutning, som har taget lang tid, men vores eget regnestykke viste, at beliggenheden ved E45 og de rekrutteringsmuligheder, der følger med fra blandt andet Herning, Silkeborg og Kolding, gør beliggenheden i Gedved meget attraktiv. 20-30 km til motorvej fra Odder er for langt, når 80 procent af det, vi laver, bliver eksporteret til Europa.

Annonce

Ikke længere størst

Når Simpson Strong-Tie flytter virksomheden til Horsens, er det med vækst for øje. Der kommer måske ikke mange nye job lige med det første, men virksomheden har købt 48.000 kvadratmeter, og indtil videre planlagt at bygge produktion på de 10.000 og administration på 12-14.000. Det efterlader rum til udvidelse.

- Vi kan egentlig bygge det dobbelte af, hvad vi gør, og vi har en vækststrategi om at fordoble det, der kommer ud af vores fabrik. Jeg kan ikke sige hvornår, men Horsens skal være omdrejningspunkt for produktion og distribution til Europa, siger han og indrømmer, at de med flytningen fra Odder til Horsens også skal til at vænne sig til ikke at være den største mere.

- Her i kommunen er vi en stor spiller; i Horsens er vi ikke et fyrtårn på samme måde. Så vi går lidt fra virkelig at være betydningsfuld til lidt mere en af flokken.


De vi kiggede efter lokaler, var det afgørende for os, at det skulle være inden for en halv times kørsel. For eksempel var Lund slet ikke i spil.

Kasper Bregendahl, direktør, Simpson Strong-Tie


Dermed er det er bestemt ikke uden vemod, at virksomheden skal sige farvel til Boulstrup og Odder kommune, hvor den har ligget i over 50 år.

- Vi har et sindssygt godt samarbejde med Odder Kommune, og de fandt faktisk de her 40.000 kvm til os i Odder Nord. Så det kunne godt lade sig gøre at blive i Odder, men ændrer ikke på logistikken og rekrutteringsoplandet. Havde man vidst, at kattegatforbindelsen kom, havde det måske ændret det lidt, også selvom den ligger 15-20 år ude i fremtiden, men den er ikke besluttet, og så er det for usikkert.

Annonce

Håber, medarbejderne følger med

Ud over et farvel til kommunen kan en sådan flytning også betyde farvel til gode medarbejdere, men Kasper Bregendahl håber, at det vil lykkes at flytte helst alle sammen med til Gedved.

- De vi kiggede efter lokaler, var det afgørende for os, at det skulle være inden for en halv times kørsel. For eksempel var Lund slet ikke i spil. Vi har rigtig mange medarbejder med lang anciennitet, og udfordringen bliver af få dem alle med og sikre vores dna.

En høj grad af information i forløbet skal sikre, at så få som muligt falder fra, men direktøren erkender, at det for nogle bliver svært at få enderne til at nå sammen.

- Lige nu er stemningen positiv, og lang de fleste glæder sig. Overordnet synes de, det er fedt, at vi skal have ny fabrik, men for nogle dur den nye beliggenhed ikke. Det kan være medarbejdere, som for eksempel kommer fra den østlige side af Odder, eller nogle, som tidligere har kunnet cykle på arbejde.

- Vi regner med, at det er omkring 10-15 procent, der ikke vil med, men håber, at vi kan halvere det tal med at søge løsninger som for eksempel kørselsordninger, siger direktøren.

Tilbage i Boulstrup står om et par år 14.000 kvadratmeter bygninger på en 85.000 kvadratmeter stor grund. Og Kasper Bregendahl håber, at nogen har lyst til at overtage alle 22, gerne med det samme.

- Det kunne være sjovt, hvis en lokal ville bruge 10 millioner på det hele og så lade os bo til leje, indtil vi flytter. Taget er tæt, og derefter kunne de jo bruges til mange ting. Det kunne også være nogen, der så det som investering, for hvis der kommer en kattegatbro engang, så ligger de jo næsten for foden af den.

Annonce
Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Sport

John Madsen er død

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Horsens

Kæmpestort loppemarked vender tilbage: Gå på genbrugsjagt på hele Fængslets grund

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Horsens

Skabte lang kø på motorvejen: Bil gled i spildt olie og kørte galt

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

20-årig bilist mistede pludselig kontrollen på Havneallé - både hus og bil beskadiget

Annonce