Annonce
Sport

Odder trynede bundprop i historisk udesejr

Rasmus Rokkjær blev topscorer med fem mål i Odders storsejr over Korsør/Slagelse. Arkivfoto: Morten Pape
HÅNDBOLD - Det var en historisk udebanesejr, og sejrsøl smager altså bedst.

Odder-træner Mads Brandts mandskab har haft umådeligt svært ved at vinde på udebane i denne sæson. Det blev kun til én sejr før jul, og først mod Korsør/Slagelse kom den første udesejr i 2017.

Den var til gengæld yderst komfortabel med cifrene 27-19. Der var klasseforskel på de to mandskaber. Allerede i pausen kunne Odder se, at lystavlen vist 15-8 i eget favør.

- Jeg er meget tilfreds. Min eneste anke er, at vi skulle have lavet seks-syv mål mere. Vi havde en håndfuld meget flotte angreb, men vi brændte afslutningerne i de situationer, siger Mads Brandt.

Han fik brugt hele sin trup, og det gav bl.a. debut til Frederik Thøgersen.

- Vi leverede den bedste præstation mod et hold under os i tabellen, siger Mads Brandt, der i næste runde skal en tur til Baunehøjhallen og møde Ajax.

Fire point ned

Med sejren står Odder noteret for 19 point og har fire point ned til Otterup, der lige nu står til at skulle ud og spille om at blive i 1. division.

- Vores pointtal baseret på kampene i anden halvdel af sæsonen er bedre, end den var på samme tidspunkt i første halvdel af turneringen, så hvis vi kan slutte lige så stærkt af, som vi gjorde i første turneringshalvdel, skal vi nok klare os, siger Mads Brandt.



Korsør/Slagelse19 (8) Odder27 (15)



1. division, mænd



Stillinger undervejs: 1-4, 5-7, 6-11, 10-18, 13-23, 19-27.

Målscorere for Odder: Rasmus Rokkjær 5, Nikolaj Læsø 4, Frederik Sass 3, Ronnie Mathiasen 3, Mike Paulsen 3, Mads-Peter Lønborg 3, Jonas Corneliussen 2, Rasmus B. Larsen 2, Tobias Jørgensen 1, Robin Oldberg 1,

Topscorere for Korsør/Slagelse: Tobias Gravesen 3, Mathias Thomsen 3.

Udvisninger: Korsør/Slagelse 1, Odder 3.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce