Annonce
Horsens

Odder og Horsens overvejer fælles færgedrift til Tunø og Endelave

Endelave-færgen skal udskiftes med en ny, når teknologien er moden til det. På det tidspunkt kan det være, at Odder og Horsens Kommuner skal deles om færgedriften til Tunø og Endelave. Arkivfoto: Anna Dorthe Olesen
Kommunernes fælles færgesekretariat anbefaler et samarbejde mellem de to kommuner, når den teknologiske udvikling er moden til en udskiftning af færgerne.

Horsens: Kunne man forestille sig, at Odder og Horsens Kommuner i fremtiden deles om færgedriften til Tunø og Endelave?

Ja måske, lyder det fra plan- og miljøudvalget i Horsens, der nu på baggrund af en anbefaling fra kommunernes fælles færgesekretariat vil tage kontakt til Odder Kommune med henblik på at sætte gang i en analyse af fordele og ulemper ved et muligt samarbejde.

Lederen af kommunernes fælles færgesekretariat for småøerne har på et møde med Endelave Beboerforening og formanden og næstformanden for udvalget vedrørende udvikling af lokalsamfund anbefalet en fælles løsning, hvor kommunerne i fællesskab investerer i et antal færger, der besejler begge ruter.

Færgesekretariatet mener, at den teknologiske udvikling vil føre til anvendelse af andre drivmidler, måske el-færger, men at de nye teknologier fortsat er umodne. Derfor er vurderingen, at en udskiftning af Endelave-færgen tidligst bør ske om fem år, selvom den nuværende færge har store driftsudgifter i forhold til en ny færge.

- Vi har det lange lys på det i det her. Det er noget, der kunne blive aktuelt om 5-15 år, afhængig af hvor stor en gevinst, der vil vise sig at være ved at udskifte den nuværende færge, siger Charlotte Lyrskov, teknisk direktør i Horsens Kommune.

Annonce
Vi har det lange lys på det i det her. Det er noget, der kunne blive aktuelt om 5-15 år, afhængig af hvor stor en gevinst der vil vise sig at være ved at udskifte den nuværende færge.

Charlotte Lyrskov, teknisk direktør, Horsens Kommune

To modeller skal analyseres

Hvis Odder Kommune er med på ideen, skal der analyseres på to modeller.

I den første model investerer kommunerne i fællesskab i tre traditionelle bilfærger af forskellig størrelse til fælles betjening af Tunø og Endelave. I den model vil færgerne kunne sejle med ca. 13 knob, hvilket svarer til den hastighed, Endelavefærgen sejler med i dag.

Anlægsinvesteringen til én sådan færge skønnes til cirka 45 millioner kroner.

Den anden model indeholder enten to hurtigfærger kun til passagerer og én traditionel bil/fragt-færge til de to øer - eller én hurtig og én traditionel færge til deling mellem de to øer.

- På langt sigt er der perspektiver i, at man på småøerne bruger den samme type færge. Det vil give større fleksibilitet, også i forhold til personalet på færgerne, der vil kunne betjene flere ruter, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

Færgesekretariatet arbejder lige nu med at udvikle en fælles, national standard for en afløserfærge til antageligt 125 passagerer og 19 biler. En sådan færge vil kun kræve en bemanding på to personer under forudsætning af, at det landbaserede beredskab geares til at kunne tackle en færgekatastrofe, som det formuleres.

Til sammenligning kan den nuværende færge medbringe 246 passagerer og 22 biler. Færgen betjenes normalt af fire personer. Når passagertallet er højt, skal en femte medarbejder med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Live: Antallet af test ligger under ambitionen - årsagen er færre henvisninger lyder det fra regionerne

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce