Annonce
Navne

Odder-komponist nomineret til pris

Niels Rønsholdt er nomineret til Nordisk Råds Musikpris 2020. Arkivfoto: Axel Schütt
Niels Rønholdt er med i opløbet om Nordisk Råds Musikpris
Annonce

Odder: 12 værker er blevet nomineret til Nordisk Råds musikpris 2020 for deres høje kunstneriske niveau. Fra Danmark er to værker med i opløbet – det ene skrevet af Niels Rønsholdt med rødder i Odder.

Den 42-årige Niels Rønsholdt er komponist og lydkunstner og er uddannet hos bl.a. Helmut Oehring i Berlin og hos Bent Sørensen og Karl Aage Rasmussen i Aarhus, hvor han også selv underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Aktuelt er det hans værk ”Songs of Doubts”, der har sikret ham nomineringen.

”Songs of Doubts” ligner på overfladen en umiddelbar og enkel udgivelse. Men enkelheden bliver sat op imod en dybde i kompositionerne og en sjælden sans for innovation. Ikke mindst i kraft af de omvendte fraser, der opnår deres effekt stort set uden teknisk manipulation. Det får koret til at lyde som om det var af en anden verden, lyder det blandt andet i begrundelsen.

Den anden nominerede fra Danmark er Den Sorte Skole og Karsten Fundal, som er nomineret for værket ”Symphony No. II for Sampler and Chamber Orchestra”.

Vinderen af Nordisk Råds musikpris 2020 afsløres 27. oktober ved en prisceremoni i Reykjavik i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten ”Nordlys” og 350.000 danske kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce