Annonce
Odder

Odder får højbro: Forbindelse er næsten tredoblet i pris

I første omgang blev der sat 3,2 millioner kroner af til gang- og cykelbroen. Den endelige pris er over 9 millioner kroner. Illustration: Odder Kommune
Først blev der sat omkring tre millioner kroner af, nu lyder prisen på 9,35 millioner kroner. Det skal sikre cyklister og fodgængere i Bendixminde adgang til resten af byen.
Annonce

Odder: Først satte kommunen 3,2 millioner kroner til en bro, men nu ser det ud til, at kommunen skal gribe næsten tre gange så dybt i kommunekassen. Pengene skal bruges til en 10 meter høj cykel- og gangbro.

- Jeg håber, den bliver pengene værd. Den bliver unik i et område, hvor der er gjort meget for at binde bydelene sammen, så Bendixminde ikke bliver en lille bydel udenfor skoven, siger Ole Lyngby Pedersen (V), der er formand for miljø-, teknik- og klimaudvalget.

Broen skal gå over Stampmølle Bæk og forbinde den store Bendixminde-udstykning med det eksisterende stisystem i Vestbyen. På den måde kan børn komme i skole på sikker vis, og de voksne kan cykle ned til letbanen.

Broen bliver 10 meter høj og 90 meter lang, og da den daværende udvalgsformand Elvin Hansen (S) i maj 2017 fortalte om broen i avisen, var der sat 3,2 millioner kroner af på budgettet for 2017.

I det første anlægsoverslag samme år var prisen steget til 6,3 millioner kroner og siden er der kommet nye udgifter.

Vi regner med, at anlægsarbejdet vil foregå fra februar til sommerferien.

Ole Lyngby Pedersen (V), udvalgsformand

Annonce

Skal plante ny skov

Nogle af dem skyldes, at broen ligger i et skovområde. Derfor skal der fældes træer, og Miljøstyrelsen forlanger, at der i stedet plantes skov et andet sted. Desuden har styrelsen stillet krav til belysningen, som bliver ledelys i selve brodækket.

Fundamenterne skal forstærkes, og der skal bruges plastfiberplanker med en skridsikker belægning. Kommunen havde derfor sat 7,5 millioner kroner af til projektet.

- Men der var ingen tilbud, der holdt sig dernede omkring, siger Ole Lyngby Pedersen.

Derfor søger udvalget om, at byrådet vil give yderligere 1,8 millioner kroner. For den samlede pris bliver 9.350.000 kroner.

- Vi vil køre det her igennem, for broen er en vigtig brik i det her område for at binde Vestbyen sammen med Bendixminde og lave en forbindelse over til Vestermarkskolen. Der er flere, der har henvendt sig og spurgt, hvornår den kommer, siger Ole Lyngby Pedersen.

Byrådet skal sige endeligt god for projektet.

Broen skal forbinde den nye Bendixminde-udstykning med resten af byen. Illustration: Odder Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Weekendens corona-tal i Horsens: Det går den rigtige vej

Annonce