Annonce
Odder

Odder er med til at fejre kulturfestival

I juni holdes kulturfestivalen Genopdag i Region Midtjylland, og også i Odder Kommune kommer der mange kulturelle oplevelser.

Odder: En cykeltur med mad og musik, 850 børn, der synger verdensmålene, og en ny skulptur i byen. Det er noget af det, man kan opleve i Odder Kommune, når der er kulturfestivalen Genopdag i Region Midtjylland.

Festivalen er fra lørdag 1. til søndag 16. juni, og det er Europæisk Kulturregion, der står bag. Temaet er Genopdag, og det trækker tråde til Aarhus 2017's slogan "Gentænk" og sætter samtidig fokus på kulturarv, historie og sammenhængskraft i regionen. Der vil være kulturoplevelser i alle de midtjyske kommuner, og fælles for dem alle er, at de er skabt gennem samarbejde og partnerskaber på tværs.

- Jeg er rigtig glad for, at det stærke samarbejde i Region Midtjylland fortsætter efter Aarhus 2017, fordi vi kan meget mere sammen. Jeg håber, at borgerne i Odder vil gå på genopdagelse både i Odder og i de andre kommuner og lade sig inspirere, glæde, forundre og imponere over alt det, kulturen kan, siger formanden for Odder Kommunes Børne-, Uddannelses- og Kulturudvalg, Lone Jakobi (S) i en pressemeddelelse.

Annonce

Righoldigt program

Der er et stort program i Odder: 1. juni er der arrangeret to cykelruter på henholdsvis 15 og 25 km i roligt tempo og for alle aldre. Deltagerne skal blandt andet med cykelfærge, til ølsmagning, spille minigolf, besøge lokale gårdbutikker, lave snobrød og høre musik. Undervejs er ruten krydret med lokale fortællinger og hyggelige landsbyer.

3. juni er der bunker af kulturtilbud. Det sker ved Odder Bibliotek. 4. juni samles 850 skoleelever fra Odder, Skanderborg og Samsø om FN's Verdensmål i Spektrum Odder.

Og sådan fortsætter det. Man kan dykke ned i programmet for Genopdag Festivalen www.genopdag.dk. Man kan også læse om aktiviteterne i Odder på hjemmesiden www.odder.dk/genopdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

25-årig overså holdende bil på motorvej

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce