Annonce
Kultur

Odder: Duo udstiller i Kunstværket

Foto: Maleri, Birthe Reinau

Odder: Aarhusmaleren og grafikeren Birthe Reinau har sammen med den sydfynske kunstner, Frank Fenriz, fælles fernisering hos Odder Kunst fredag 11. oktober kl. 16 i Kunstværket på Vitavej 60 i Odder.

Birthe Reinau er uddannet på Kolding Kunsthåndværkerskole og Grafisk Skole. Værkerne på udstillingen omfatter forskellige teknikker inden for maleri, radering, fotopolymergravure, træsnit og digitalfotoprint på lærred.

Der er to serier med farvefotopolymergravure, hvoraf den ene er lavet på baggrund af en rejse til Tanzania.

Billedhugger og skulptør Frank Fenriz arbejder meget i jern og metal, og nu også i 3D.

Frank Fenriz prøver i sine værker at omsætte almen menneskelige oplevelser og relationer til tidløse, universelle fabler om livet.

Mange af hans ideer henter han fra film, tegneserier, arkitektur, design, filosofi og videnskab, og fra hjemstedet i Kværndrup arbejder han både med skulptur, keramik og landart. Med jernet som det primære materiale.

Annonce
Foto: Skulptur, Franz Fenriz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Beruset mand uden kørekort bag rattet

Annonce