Annonce
forside

- Odder Brandvæsen har lavet mange ting, måske flere end andre steder

Redningsbåden blev før påske flyttet væk fra Odder. Arkivfoto

Borgmester Uffe Jensen (V) er tilfreds med, at brandvæsenet får fokus på sine kerneopgaver, slukning og forebyggelse.

Odder: Brandfolkene på stationen i Odder har løst en række opgaver for kommunen. Opgaver, som nu bliver fjernet og vender tilbage til kommunen. Det sker samtidig med, at Østjyllands Brandvæsen får færre indsatsledere.

Blandt opgaverne er at rykke ud til tyverialarmer og overfaldsalarmer. Før påske blev redningsbåden på stationen fjernet, og det har brandfolkene været utilfredse med.

- Det er rigtigt, at de har haft opgaver, der nu ender hos kommunen. Odder Brandvæsen har lavet mange ting, måske flere end andre steder. Jeg har fuld forståelse for, at brandfolkene synes, der helst ikke skal ændres noget, men vi skulle løse en opgave, der hed sammenlægning og reducering af driftsomkostninger, siger borgmester Uffe Jensen (V).

Han sidder i bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen, som Odder Brandvæsen blev en del af fra januar 2016. Brandvæsenet dækker Odder, Skanderborg, Aarhus og Samsø, og det blev dannet med et påbud fra regeringen om at spare.

Vi skulle løse en opgave, der hed sammenlægning og reducering af driftsomkostninger.

Uffe Jensen (V), borgmester

- Brandvæsnet har været inde og kigge på indsatslederne og deres funktioner. De har sagt, at ændringerne er forsvarlige, og jeg har fuld tillid til, at de vurderer rigtigt. Men vi har bedt om at få en redegørelse over responstiderne, for det når det brænder, så skal brandvæsenet komme hurtigst muligt, siger Uffe Jensen.

Brandfolkene skal heller ikke længere hjælpe hjemmeplejen med ældre borgere, der er faldet og ikke kan komme op med normale hjælpemidler. Eller rykke ud til tyverialarmer i kommunens bygninger og overfaldsalarmer på f.eks. rådhuset.

- Vi har nogle opgaver, vi nu skal have løst. Vi er lige gået i gang, og vi har lidt tid at kigge på det. Det er svært at gøre op, hvad en opgaveløsning som f.eks. overfaldsalarmer koster. Men vi tænker, at pladsen er til det i den nye nye Fælles Drift og Service, siger kommunaldirektør Henning Haahr.

Han forventer, at opgaverne kan passe ind, uden der skal sættes ekstra penge af til dem, og at kommunen overtager optager i løbet af foråret. Indtil det sker, vil opgaverne blive løst af bl.a. brandvæsenet som hidtil.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce