Annonce
Danmark

Nyt V-udspil: Flere danskere skal have hurtigere internet

Lars Christian Lilleholt (V), Energi-, forsynings- og klimaminister præsenterede i februar udrulningen af 5G-nettet på Odense Universitetshospital. Nu kommer Venstre med et nyt udspil om at forlænge Bredbåndspuljen. Arkivfoto: Sugi Thiru
Venstre lægger forslag frem om at udvikle en bedre internetdækning i Danmark. Bredbåndspuljen skal forlænges og forhøjes fra 100 til 150 millioner kroner. Behovet er stort, siger minister.

Der er fortsat mange i landet, som har langsom internetforbindelse, og derfor foreslår Venstre i et nyt udspil at finde 150 millioner kroner, der skal skabe hurtigere dækning.

- Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med bredbåndspuljen fra 2020, men vi mener, at der er behov for at løfte dækningen med yderligere 50 millioner kroner næste år, siger Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

I februar 2016 vedtog det daværende regeringsparti Venstre sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti at afsætte 200 millioner kroner til udbredelse af internetdækning i perioden 2016-2018. Ordningen blev udvidet til at gælde frem til udgangen af 2019 med yderligere godt 100 millioner kroner, og ifølge Lars Christian Lilleholt skal udfordringerne med dårlig dækning rundt om i landet løses.

- Vi er godt på vej med hurtigere internet, men der er stadigvæk en gruppe, som ikke har adgang til højhastighedsbredbånd, siger han.

Bredbåndspuljen

12.450 adresser har fået tildelt støtte fra Bredbåndspuljen, siden den blev oprettet i 2016.

Region Sjælland har fået flest tildelte støtteordninger med 4537 adresser. Region Hovedstaden følger efter med 2694 tildelinger, Region Syddanmark med 2643, Region Midtjylland med 2070 og Region Nordjylland har fået færrest med 506 tildelinger.

Venstre foreslår i et nyt udspil, at ordningen fortsætter i 2020 med en årlig pulje på 150 millioner kroner. I 2019 er 100 millioner kroner afsat - her får ansøgere besked om tildelinger til efteråret.

Flest på Sjælland

Omkring 12.000 adresser har fået tilskud via puljen, hvoraf Region Sjælland står for cirka en tredjedel af de tildelte, mens hovedstadsområdet tegner sig for 2700 af de tildelte adresser. Efterspørgslen har været stor i antallet af ansøgninger, forklarer Lars Christian Lilleholt. Han mener ikke, at de private internetudbydere alene kan løse efterspørgslen.

- Der er dele af landet med større områder, hvor teleselskaberne ikke kommer ud, fordi det simpelthen er for dyrt for dem, og hvor der er for langt mellem husene. Hvis der ikke er en bredbåndspulje, bliver husstandene ladt i stikken, siger han.

Lars Christian Lilleholt forventer, at udspillet vil blive positivt modtaget på Christiansborg.

- Det tror jeg, for ordningen har vist sig at være en succes, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce