Annonce
Danmark

Nyt V-udspil: Flere danskere skal have hurtigere internet

Lars Christian Lilleholt (V), Energi-, forsynings- og klimaminister præsenterede i februar udrulningen af 5G-nettet på Odense Universitetshospital. Nu kommer Venstre med et nyt udspil om at forlænge Bredbåndspuljen. Arkivfoto: Sugi Thiru
Venstre lægger forslag frem om at udvikle en bedre internetdækning i Danmark. Bredbåndspuljen skal forlænges og forhøjes fra 100 til 150 millioner kroner. Behovet er stort, siger minister.

Der er fortsat mange i landet, som har langsom internetforbindelse, og derfor foreslår Venstre i et nyt udspil at finde 150 millioner kroner, der skal skabe hurtigere dækning.

- Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med bredbåndspuljen fra 2020, men vi mener, at der er behov for at løfte dækningen med yderligere 50 millioner kroner næste år, siger Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

I februar 2016 vedtog det daværende regeringsparti Venstre sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti at afsætte 200 millioner kroner til udbredelse af internetdækning i perioden 2016-2018. Ordningen blev udvidet til at gælde frem til udgangen af 2019 med yderligere godt 100 millioner kroner, og ifølge Lars Christian Lilleholt skal udfordringerne med dårlig dækning rundt om i landet løses.

- Vi er godt på vej med hurtigere internet, men der er stadigvæk en gruppe, som ikke har adgang til højhastighedsbredbånd, siger han.

Annonce

Bredbåndspuljen

12.450 adresser har fået tildelt støtte fra Bredbåndspuljen, siden den blev oprettet i 2016.

Region Sjælland har fået flest tildelte støtteordninger med 4537 adresser. Region Hovedstaden følger efter med 2694 tildelinger, Region Syddanmark med 2643, Region Midtjylland med 2070 og Region Nordjylland har fået færrest med 506 tildelinger.

Venstre foreslår i et nyt udspil, at ordningen fortsætter i 2020 med en årlig pulje på 150 millioner kroner. I 2019 er 100 millioner kroner afsat - her får ansøgere besked om tildelinger til efteråret.

Flest på Sjælland

Omkring 12.000 adresser har fået tilskud via puljen, hvoraf Region Sjælland står for cirka en tredjedel af de tildelte, mens hovedstadsområdet tegner sig for 2700 af de tildelte adresser. Efterspørgslen har været stor i antallet af ansøgninger, forklarer Lars Christian Lilleholt. Han mener ikke, at de private internetudbydere alene kan løse efterspørgslen.

- Der er dele af landet med større områder, hvor teleselskaberne ikke kommer ud, fordi det simpelthen er for dyrt for dem, og hvor der er for langt mellem husene. Hvis der ikke er en bredbåndspulje, bliver husstandene ladt i stikken, siger han.

Lars Christian Lilleholt forventer, at udspillet vil blive positivt modtaget på Christiansborg.

- Det tror jeg, for ordningen har vist sig at være en succes, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Horsens

Sandwiches går som varmt brød i ny bar

Annonce