Annonce
Danmark

Nyt stort vikingefund kan føje til Danmarkshistorien: Kongemagt før Gorm Den Gamle

Placeringen nær Lillebælt er strategisk vigtig. Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne
Opdagelsen af en kæmpe vikingehal i Erritsø giver adgang til ny viden om kongemagten forud for Gorm Den Gamle og Harald Blåtand. Erritsø var formentlig både først og størst.

Erritsø: Med fundet af endnu en kæmpe vikingetidshal ved Erritsø mener arkæologer nu at have fundet nøglen til at forstå historien om en dansk kongemagt allerede før Gorm Den Gamle.

På et højtliggende punkt i området syd for Fredericia har arkæologer gennem de sidste år udgravet resterne af en stærkt befæstet stormandsgård med tilhørende omkringliggende bygninger.

De seneste dages udgravninger ved Erritsø har afsløret endnu en ny næsten 50 meter lang vikingetidshal, der har stået i flere faser. Det betyder, at stedet formodentligt har været et magtcentrum i mange generationer, og at Erritsø-komplekset dermed muligvis var vigtigt allerede tidligere end i 700- og 800-tallet.

- De nye fund underbygger teorien om en stærk rigsdannelse i Danmark, længe inden Harald Blåtand skrev det på Jellingstenen. Vi har haft en fornemmelse af det på baggrund af en række skriftlige kilder, men nu har vi fundet nøglen til at dokumentere det, siger arkæolog og museumsinspektør på Vejlemuseerne, Christian Juel, i en pressemeddelelse.

Annonce

Det her underbygger teorien om en stærk rigsdannelse i Danmark, længe inden Harald Blåtand skrev det på Jellingstenen.

Christian Juel, arkæolog og museumsinspektør

Historiens vingesus

- Det er helt specielt at stå her på et sted, hvor man kommer tæt på nogle afgørende begivenheder i danmarkshistorien. Du fjerner de øverste jordlag med gravemaskinen, og for første gang i 1300 år kommer en kæmpe vikingetidshal på 50 meters længde til syne. Det er helt ubeskriveligt, siger Christian Juel begejstret i pressemeddelelsen.

Der kræves nok en god portion arkæologisk fantasi og faglighed for at omgøre de mørke felter i jorden, der viser, hvor bygningernes stolper har stået, til den enorme vikingehal, hvorfra en konge kan have regeret. Hallens bærende stolper har haft en tykkelse på op mod en meter, og beregninger har tidligere vist, at lignende bygninger kan have haft en loftshøjde på 10 meter.

Videnskabelige dateringer har tidligere vist, at befæstningen ved Erritsø stammer fra tiden omkring de danske konger Godfred og Harald Klak i begyndelsen af 800-tallet, men de nye fund tyder på, at lokationen kan trækkes længere tilbage i tid. Dermed må stedet anses for at være grundlagt i en tid, hvor vi endnu ikke kender alle navnene på de konger, der regerede i Danmark.

Bygningskomplekset ved Erritsø har store lighedspunkter med stormandsgårdene ved Lejre og Tissø, der i mange år har været kendt som opholdssteder for 600-800-tallets kongemagt. Tidligere har man tænkt, at de sjællandske byggerier hørte til ét kongerige, måske uden sammenhæng med det øvrige nuværende Danmark. Men nu samler riget sig med fundet af en hal i Jylland, der er næsten identisk med de sjællandske.

Mere på vej

Stedets strategiske beliggenhed ved Lillebælt, hvorfra al sø- og landtrafik kunne kontrolleres, bestyrker kun teorien om sammenhæng med de sjællandske befæstninger.

- Vi ved ikke meget om det, der sker før Gorm den Gamle og Harald Blåtand, men det tyder på, at en tidligere kongemagt har haft steder rundt i landet som deres centre, de har rejst mellem: Lejre, Tissø og nu også Erritsø, der viser sig at have samme strukturer. Det samler det danske rige på en måde, man ikke har set før, forklarer forskningschef på Vejleuseerne, Mads Ravn.

Takket være en bevilling fra Augustinus Fonden er Vejlemuseerne og Nationalmuseet netop nu i fuld gang med en stor arkæologisk forskningsudgravning på stedet, der har været igennem en årrække er undersøgt i mindre, strategiske etaper.

- Det er afgørende, at vi kan skaffe eksterne midler. De er jo tydeligvis med til at folde danmarkshistorien ud, eller rettere grave den ud. Opdagelsen her er et kapitel af Danmark, som naturligvis skal formidles i en eller anden form, og det har vi møde med Fredericia Kommune om i nærmeste fremtid, siger Ove Sørensen, der er museumschef for Vejlemuseerne.

Gravearbejdet i Erritsø fortsætter i de kommende uger, og derefter kan arkæologerne skifte skovle ud med skrivebord, og for alvor begynde at grave sig ned i de spændende fund og data.

Udgravningerne viser bygnings-stolper på en meters tykkelse og formentlig ti meters højde. Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne
Set ovenfra kan størrelsen virkelig fornemmes. Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce