Annonce
Ikast-Brande

Nyt skraldefirma i Ikast-Brande Kommune

De nye skraldebiler fra Meldgaard Miljø A/S ser således ud. De begynder at hente affald i Ikast-Brande Kommune i uge 36. Foto: Henrik Nyborg/Flexsign
Meldgaard Miljø A/S skal stå for dagrenovationen i hele kommunen.
Annonce

Ikast/Brande:  Fra 31. august overtager firmaet Meldgaard Miljø A/S afhentningen af dagrenovation i Ikast-Brande Kommune efter firmaet Remondis A/S.

Meldgaard Miljø A/S har vundet entreprisen for de næste fem år med mulighed for forlængelse.

I en pressemeddelelse fremhæver kommunen, at de nye skraldebiler er klimavenlige, da de kører på biodiesel, der fremstilles af affaldsprodukter som for eksempel slagteriaffald.

Skraldebilerne er stadig delt i to rum med madaffald i det ene rum og restaffald i det andet, så affaldet ikke bliver blandet. Derfor er det stadig vigtigt, at borgerne bliver ved med at sortere i grønt og gråt affald, og komme affaldet i poser, inden det kommer i skraldespanden.

Meldgaard starter i uge 36 med at indsamle dagrenovation.

Aftalen drejer sig kun om afhentning af dagrenovation og de røde miljøbokse. Der er ikke taget stilling til afhentning af nye ordninger ved borgerne.

Annonce

Stabil drift

Henrik Engedahl (V), formand for teknik- og miljøudvalget, ser frem til den nye aftale:

- Vi glæder os over, at Meldgaard Miljø overtager opgaven og sikrer en stabil og sikker drift af
indsamling af dagrenovationen. Meldgaard har solid erfaring i branchen, som vi kommer til at nyde godt af. Meldgaard vil spille en central rolle i hele kommunens indsats for at få så god en sortering af husholdningsaffaldet som muligt. I mere end 25 år er der blevet indsamlet grønt og gråt affald i Ikast-Brande Kommune. Det kan vi være stolte af i en tid, hvor mange kommuner først er ved at starte på det. Specielt vores grønne affald skal vi have fokus på ikke at blande, så vi får udnyttet så meget som muligt af denne ressource, udtaler Henrik Engedahl.

Direktør Henrik Meldgaard oplyser, at Meldgaard Miljø A/S har kørt dagrenovation siden 1974, og firmaet har i dag 450 renovationsmedarbejdere.

- Vi har i mange år kørt i nabokommunerne og kan allerede nu fornemme, at vi har et rigtig godt hold af medarbejdere og en god dialog med kommunen. Vi indsætter fem helt nye biler med den nyeste teknologi, blandt andet lav indstigning. Det sikrer et godt arbejdsmiljø, som er noget vi har meget fokus på, siger Henrik Meldgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Høje CO2-mål i EU gavner Danmark

Coronavirus

Live: Norsk opgørelse viser, at ni ud af ti coronadøde havde kronisk sygdom

AC Horsens

Kampen minut for minut: AC Horsens var nedspillet totalt og tabte trods fin slutspurt

Annonce