Annonce
Horsens

Nyt site åbner portene til de midtjyske herregårde

Stensballegård ved Horsens - med blandt de midtjyske herregårde på det nye site. Arkivfoto

Fortæller historien om 183 herregårde i Region Midtjylland - en historie, som illustrerer, hvordan herregårdene præger landskaber og lokalsamfund

Horsens: Tyrrestrup, Serridslevgaard, Stensballegård, Hanstedgård, Bygholm, Boller. Herregårdene ligger tæt i Horsens-området - og i hele den østlige del af Region Midtjylland.

Nu kan et klik på en blå knap lede dig frem til historien om ikke færre end 183 herregårde i regionen.

Du finder det interaktive kort på www.herregaardskortet.dk, som netop er blevet søsat.

Et klik leder dig frem til både historie og fakta om de enkelte gårde. Og der er masser at kigge på. For nok er herregårdene få i den vestlige del af Region Midtjylland; til gengæld bliver de flere og flere, jo længere du bevæger dig østpå.

Annonce

Region Midtjylland har en ganske særlig mulighed for at repræsentere og illustrere det samlede danske herregårdslandskab. Ikke i den ensidige fremstilling, som har sit udgangspunkt i de store godser i Østdanmark, men i formidlingen af den utrolige og spændende variation, som det danske herregårdslandskab har rummet og stadig rummer.

Fra præsentationen af herregaardskortet.dk

De lokale herregårde

Følgende lokale herregårde kan du læse mere om på www.herregaardskortet.dk:Horsens Kommune: Boller, Bygholm, Hanstedgård, Mattrup, Serridslevgård, Stensballegård Tyrrestrup, Urup og Våbensholm.

Hedensted Kommune: Agersbøl, Barritskov, Hvolgård, Jensgaard, Merringgård, Møgelkær, Palsgaard, Rask, Rosenvold, Skerrildgård, Stougård, Ussinggård, Williamsborg og Ørumgård.

Skanderborg Kommune: Herschendsgave, Nissumgård og Tammestrup

Odder Kommune: Dybvad, Gersdorffslund, Rathlousdal, Rodsteenseje, Dybvad og Aakær.

Ussinggård ved Hedensted - med blandt de midtjyske herregårde på det nye site. Arkivfoto: Morten Marboe

Frugtbar jord og krige

Herregaardskortet.dk udspringer af projektet "Region Midtjylland som herregårdslandskab", der er gennemført af Dansk Center for Herregårdsforskning på Gl. Estrup øst for Randers.

Projektet indgår som en del af det officielle program for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Region Midtjylland har støttet. Og så har en række museer, bl.a. Odder Museum, bidraget til de 15 temaer, der også kan findes på den nye hjemmeside.

De sagkyndige fra Odder Museum fortæller med afsæt i Gersdorffslund ved Hou om "Herregård og landskab". For herregårdene ligger tæt ved Odder, hvor såvel den frugtbare jord som krige har virket ind - en historie, som uddybes på herregaardskortet.dk.

Aakær Gods mellem Hundslund og Ørting - med blandt de midtjyske herregårde på det nye site. Arkivfoto: Lars Juul

Fra gyldne sale til hedebønder

Hele projektet hjælpes på vej af, at Region Midtjylland byder på en unik mulighed for at illustrere, hvordan herregårdene præger landskab og lokalsamfund.

Mod øst - på Djursland - findes en stor koncentration af herregårde. Bevæger man sig derfra vestpå, når man det andet yderpunkt: de få herregårde i Vestkystens åbne landskab.

Øst og vest "danner yderpunkterne i mere end blot geografisk forstand. Det beskriver tillige den sociale afstand mellem de gyldne sale på grevskabet Scheel på Djursland og de beskedne kår hos hosebindere og hedebønder under herregården Herningsholm", lyder det fra holdet bag oversigten.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce