Annonce
Brædstrup

Nyt samlingspunkt på handelsgade: Selvstændige skaber et kreativt fællesskab

Lone Skriver og Rikke Hedegaaard (t.h.) er ved at være klar til at rykke ind i Bredgade 15. Og der kommer flere. Foto: Peter Hald
De lokaler, som tidligere husede cykelforretningen på Bredgade 15 i Brædstrup, bliver nu brugt til at samle iværksættere og selvstændige fra lokalområdet.

Brædstrup: Efter sommerferien bliver der liv og mylder i den tidligere cykelforretning på Bredgade 15. De rummelige lokaler er blevet overtaget af iværksætteren Rikke Hedegaard, som i løbet af august kan begynde at "fylde butikken op".

En af aktiviteterne bliver kontorfællesskaber, og her er der allerede et lokalt firma, der har meldt sig på banen. Det er Lone Skriver, der sammen med et par kolleger rykker ind 1. september med firmaet "Lone Skriver Global Mobility".

- Vi supporterer firmaer, der udstationerer medarbejdere i udlandet og hjælper for eksempel med at få styr på arbejdstilladelser, social sikring, skatteforhold, flytning og meget mere, fortæller Lone Skriver.

Annonce

Hun har nu været i gang som selvstændig siden 2019, men da firmaet nu vokser til tre medarbejdere, er der brug for mere plads:

- Vi kan ikke længere være rundt om køkkenbordet, siger hun med et smil.

Lone Skriver har allerede fået Claus Danielsen som kollega, og der er en tredje medarbejder på vej.

Samlingspunkt

Det handler ikke kun om plads. Lone Skriver er blevet fascineret af Rikke Hedegaards visioner for Bredgade 15.

Stedet bliver ikke blot en arbejdsplads for Rikke Hedegaard, Lone Skriver og flere andre - det bliver også et kulturhus-lignende samlingspunkt.

Rikke Hedegaard åbnede i marts sidste år en kombineret coaching-rådgivning og kraniosakral-klinik i Bredgade 29, og nu flytter hun sin virksomhed ned i de større lokaler i nummer 15.

Og her kommer der til at ske ting og sager:

- Vi vil holde uformelle fyraftens-møder og fredagsbarer, hvor vi hygger, snakker og sparrer. Og vi kommer også til at arrangere kurser, foredrag og workshops. Der er allerede flere, der har henvendt sig med den type aktiviteter, siger Rikke Hedegaard.

Bredgade 15 er rummeligt, så Rikke Hedegaard og Lone Skriver regner med, at en hel del iværksættere kan få deres gang i huset. Foto: Peter Hald

Der er god plads i lokalerne, så Rikke Hedegaard er på udkik efter flere små firmaer, der kan leje sig ind i kontorfællesskabet.

- Jeg tror, at stedet vil vokse - vi skal måske snart have noget mere plads, siger hun muntert.

Annonce

Kultur og erhvervsliv

Grundtanken er at få gang i de kreative processer:

- Huset her skal blive et samlingspunkt, hvor vi kan supplere hinanden, siger Rikke Hedegaard, der har oprettet flere netværksgrupper for solo-iværksættere.

Lone Skriver er helt med på den filosofi:

- Vi kan støtte hinanden og skabe alletiders arbejdsklima - og så er det også tanken at få kultur og erhvervsliv til at mødes, siger Lone Skriver, der ligesom Rikke Hedegaard er med i bestyrelsen for Brædstrup Handel & Erhverv.


Vi kan spille hinanden gode.

Rikke Hedegaard


Kort sagt er det ideen at skabe et sted, hvor der arbejdes - og summes og tænkes kreative tanker på kryds og tværs.

- Vi kan spille hinanden gode, siger Rikke Hedegaard.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce