Annonce
Horsens

Nyt område på Middelalderfestivalen: Afgiv skriftemål og bliv klogere på lægekunst

I Klosterhaven, der er et af de nye områder på Middelalderfestivalen, kan gæsterne blandt meget andet se lægeurter fra Endelave. Billedet er fra Endelave Lægeurtehave. Arkivfoto: Morten Marboe.

På Middelalderfestivalens nye område, Klosterhaven, kan du blandt andet afgive skriftemål, høre om lægekunst i middelalderen og få et pusterum fra mylderet på den fyldte festivalplads.

Horsens: På fredag går det endelig løs. Europæisk Middelalderfestival 2018 på Fængslet åbner portene, og i år er der flere nye tiltag under festivalen.

Ét af dem har fået navnet Klosterhaven, og her kan gæsterne blandt andet afgive skriftemål hos en præst, blive klogere på middelalderlig lægekunst og lære, hvad lægeurter er blevet brugt til i middelalderen. Og så kan de få et øjebliks ro fra mylderet på resten af festivalpladsen.

- Kom ind i kirken og træk vejret og slap af. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe en hyggelig og rolig stemning inde i kirken, siger Maria Egerup fra Middelalderforeningen Antvorskov Kloster.

Annonce

Kom ind i kirken og træk vejret og slap af. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe en hyggelig og rolig stemning inde i kirken.

Maria Egerup, medlem af Middelalderforeningen Antvorskov Kloster og faghistoriker.

Johanniterordenen


  • Johanniterordenen blev stiftet i 1113 i Jerusalem for at hjælpe syge og fattige mennesker ud fra et kristent grundlag.
  • Få år efter udviklede den sig til også at være en militant orden, der var en del af korstogbevægelserne. I middelalderen var hovedsædet i Norden på Antvorskov Kloster ved Slagelse.
  • Ordenen har, i løbet af de godt 900 år, den har eksisteret, skiftet navn flere gange. I dag hedder den Malteserordenen og er ikke længere en militant orden, men den har bibeholdt sit oprindelige formål med at hjælpe syge og fattige.
  • Tre af de fire personer, der kommer fra Middelalderforeningen Antvorskov Kloster, og som bærer ordensdragt, er medlemmer af Malteserordenen.

Kilder: Maria Egerup, Den Store Danske, Wikipedia.

Urter fra Endelave

Det er Middelalderforeningen Antvorskov Kloster, der står bag flere af de aktiviteter, der skal foregå i Klosterhaven. Ni af foreningens medlemmer skal gøre festivalgæsterne klogere på lægekunst, lægeurter fra middelalderen, Østersøkorstogene og Johanniterordenens arbejde. Urterne i Klosterhaven kommer fra Endelave Lægeurtehave, så planterne er af lokal oprindelse.

Foreningen skal desuden fortælle om mad og drikke i middelalderen, og om de store landområder, som johanniterne i sin tid styrede. Og så kommer en dansk præst, der til hverdag bor og arbejder i Norge, og agerer hospitalspræst for de syge, der kommer for at blive helbredt i Klosterhaven.

Det er også hos ham, festivalgæsterne kan afgive skriftemål til, hvis de skulle have behov for at komme af med noget, der tynger, i løbet af de to dage, festivalen er i gang.

Alternativ behandling

Johanniterne i Klosterhaven kan også fremvise kirurgiske instrumenter fra middelalderen, og det kan blive en rystende oplevelse for sarte sjæle.

- Vi har en lille diskret sav på omkring 30 centimeter, hvis nogen skal have amputeret noget, siger Maria Egerup naturligvis ironisk.

Til trods for rekvisitter, der kan give gæsterne et indblik i behandlingsmetoder, som var ganske normale i middelalderen, garanterer Maria Egerup, at der ikke bliver lavet forsøg på Klosterhavens gæster.

- Vi kaster os ikke ud i at skære i folk, og vi begynder ikke at eksperimentere med at give folk middelalderlig medicin. Det bliver noget rod, siger Maria Egerup med et grin.

Se Middelalderfestivalens officielle program her.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce