Annonce
Erhverv

Nyt netværk hjælper ledige: Mikrogrupper skal gøre vejen til job lettere

Jens Skifter, direktør i legepladsvirksomheden Norleg, der har adresse i Brædstrup, er en del af den mikrotaskforce, der har sat sig for at gøre lediges vej til beskæftigelse lettere. Arkivfoto: Morten Pape

En ny taskforce bestående af private erhvervsledere, sagsbehandlere fra jobcentret og ledige skal gøre ledige horsensianeres vej til beskæftigelse nemmere.

Horsens: Den lediges vej til beskæftigelse skal være let og lineær.

Det er tanken bag en ny arbejdsgruppe, der er fostret af kommunens jobtaskforce, der hører under Horsens Alliancen.

I arbejdsgruppen, der har fået navnet Mikrotaskforcen, vil fem private erhvervsledere mødes med sagsbehandlere fra forskellige afdelinger på Jobcenter Horsens samt relevante ledige. I et fælles forum vil de bidrage med hver deres faglighed og indsigt med sigte på at gøre den lediges vej til beskæftigelse mere direkte.

- I Jobtaskforcen har vi talt meget om visioner og strategier, som er hele grundlaget for indsatsen, og nu er tiden kommet til at gøre noget praktisk. Derfor byder vi ind med vores viden, netværk og faglighed hos sagsbehandlerne i Jobcentret, fordi det er den gruppe medarbejdere, der er tættest på de ledige, og som kender lovgivningen ud og ind, siger Jens Skifter, direktør i legepladsvirksomheden Norleg, der sidder i Jobtaskforcen og er en del af den ny mikrotaskforce, i en pressemeddelelse.

Annonce

Ved at samle sagsbehandlere, virksomhedsledere og ledige omkring ét og samme bord håber vi på at kunne skabe en fælles forståelse i netværket, så det bliver nemmere for de ledige at bane sig vej ind på arbejdsmarkedet.

Jens Skifter

Den første af flere

- Ved at samle sagsbehandlere, virksomhedsledere og ledige omkring ét og samme bord håber vi på at kunne skabe en fælles forståelse i netværket, så det bliver nemmere for de ledige at bane sig vej ind på arbejdsmarkedet, siger Jens Skifter.

Mikrotaskforcen skal efter planen blot være den første af flere mikrotaskforce-grupper.

Hos Horsens Kommune ser Tanja Nyborg, direktør i uddannelse og arbejdsmarked, potentiale i det ny initiativ.

- Med Mikrotaskforce-grupperne kan vi forhåbentlig få sparket endnu mere energi og kreativitet ind i arbejdet med at skaffe job til ledige. Vi kan give den enkelte en mere fokuseret og individuel indsats, og det, ved vi, har stor effekt, siger hun i en pressemeddelelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce