Annonce
Horsens

Nyt lydværk i det gamle tårn på højen

Nu bliver der sat lyd til tårnet på Ejer Bavnehøj: Arkivfoto: Søren Olsen
For at fejre genforeningen har Wayne Siegel skabt et lydværk til Ejer Bavnehøj. Der er urpremiere 30. august.
Annonce

Ejer:  På Ejer Bavnehøj er der nu sat lyd til det gamle tårn, og den 30 august bliver et nyt lydværk officielt indviet ved en uropførelse.

Det sker for at fejre 100-året for Sønderjyllands Genforening med Danmark.

Bag lydværket står Wayne Siegel, der også har skabt lydinstallationen i Den Sorte Diamant i København.

Tilbage i slutningen af 2019 blev Wayne Siegel kontaktet af Ejer Bavnehøjs Venner, som var i gang med at planlægge fejringen af Genforeningen 2020.

Foreningen ønskede et unikt lydværk til tårnet på toppen af Danmark for at gøre fejringen ny og særlig.

- Min første tanke var, at det var et vildt projekt, som jeg rigtig gerne ville kaste mig over. Vi mødtes ret hurtigt for at brainstorme under selve tårnet. Allerede her vrimlede ideerne frem i mit hoved, fortæller komponisten Wayne Siegel i en pressemeddelelse.

-  Tårnets særlige akustik, og den smukke hvælving under tårnet var en oplagt placering til et festligt lydværk. Der er fire forskellige rum under tårnet, og lyden forandrer sig, når man bevæger sig fra midten af tårnet og blot få skridt ud mellem et af tårnets fire ben. Stedet er meget inspirerende, siger Wayne Siegel, der har haft frie tøjler til at skabe et nutidigt og anderledes musikværk til det traditionsbundne tårn.


Tårnets særlige akustik, og den smukke hvælving under tårnet var en oplagt placering til et festligt lydværk

Wayne Siegel


- Folkene i Ejer Bavnehøjs Venner var utroligt visionære og fyldt med en masse god energi i forhold til, hvor dristigt et projekt det viste sig at være, forklarer Wayne Siegel.

Annonce

Lød som forventet

Højtalerne kom hjem fra England sidst på foråret, og allerede ved den første test - hvor kun én ud af de i alt fire højtalere var sluttet til - var komponisten tilfreds.

- Det var et stort arbejde at finde frem til den rigtige løsning med højtalere og teknik, og vi mødte også benspænd undervejs i monteringen af det hele. Derfor var det fantastisk at konstatere, at det hele bare spillede og lød, som jeg havde forventet, forklarer Wayne Siegel.

Siden Genforeningsdagen den 15. juni har man kunnet høre lydværket i en testudgave på Ejer Bavnehøj.

Søndag 30. august indvies det nye lydværk officielt med en uropførelse på Ejer Bavnehøj kl. 13-15. Alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Annonce