Annonce
Horsens

Nyt loppeunivers åbner i Horsens: Genbrug for hele familien

Rikke Krøldrup og hendes mand Karsten står bag et nyt genbrugsmekka for hele familien - for børn, mor og far. Spirrevippen & Co. er navnet på den nye tredelte genbrugsforretning, der har til huse på Hattingvej 7, og hvor private kan leje en stand til salg af deres genbrugsguld. Privatfoto
Karsten og Rikke Krøldrup åbner 13. april et nyt mekka for genbrug på Hattingvej 7 - her er genbrugsguld til både børn, mor og far.
Annonce

Horsens: Spirrevippen & Co. er navnet på et nyt loppeunivers, der åbner 13. april på Hattingvej 7.

Det er ægteparret Karsten og Rikke Krøldrup, der står bag genbrugsmarkedet, som er rykket ind på 1000 kvadratmeter i en tidligere kontor- og lagerbygning. Markedet er rettet mod hele familien - børn, mor og far.

Annonce

Tre-delt loppeunivers

- Egentlig ville vi først sælge genbrugslegetøj - vi syntes, at én legetøjsbutik i Horsens, efter at BR lukkede på Søndergade, ville være for lidt. Men det udviklede sig hurtigt til også at omfatte tøj. Så tænkte vi, at der også skulle være noget til mor, så nu er her bl.a. også garn og glaskunst i et hyggehjørne til mor. Men så skulle far også være med, syntes vi. Vi har derfor oprettet et værkstedshjørne med drejebænk, søm, skruer, værktøj og maskiner. Så enden på det hele blev genbrug til hele familien, et tre-delt loppeunivers, fortæller Rikke Krøldrup.

Det bliver hende, der dagligt er i butikken. Hendes mand Karsten er radiolog på Randers Sygehus og arbejder i treholdsskift der.

- Derfor er det fortrinsvis mig, der er i butikken til hverdag, siger Rikke Krøldrup.

Konceptet er, at private kan leje en stand og der udstille og sælge deres genbrugsguld. Hver fjortende dag afregnes der. Der vil gå en procentdel til provision til Spirrevip& Co., som tager sig af selve salget til butikkens kunder.

- Det sker jo tit, at familierne rundt omkring rydder op i deres gemmer. Her har de muligheden for at sælge nogle af de gode ting.

Annonce

Legetøj slides ikke

- Jeg kan godt lide tanken om genbrug af hensyn til vores miljø. Legetøj slides ikke. Det kan bruges mange gange. Og sådan er det med mange ting. Derfor ville jeg gerne arbejde med gode genbrugsting, siger Rikke Krøldrup.

Hun er oprindelig uddannet hos Bog & Idé og har senere arbejdet på dets kædekontor:

- Men så kom der nogle børn - tre stk - og jeg kom på barsel. Da jeg var klar til arbejdsmarkedet igen, ville jeg gerne være selvstændig - være chef i eget hus. Det er en gammel drøm. Så det blev til Spirrevippen & Co, forklarer Rikke Krøldrup.

Lejemålet på Hattingvej 7 er så stort og velindrettet, at Rikke Krøldrup har kunnet udleje nogle af kvadratmeterne til andre faggrupper: En negletekniker, en massør og en, der fremstiller klistermærker.

- Der er også et kæmpekøkken. Det overvejer jeg ligeledes at inddrage. Måske til et caféområde. Men det må komme lidt hen ad vejen.

Spirrevippen & Co. har åbent alle dage året rundt - minus fire lukkedage omkring jul og nytår.

Åbningstiderne er kl. 9-17.30 på hverdage, lørdag og søndag kl. 9-15.

Første åbningsdag er lørdag 13. april kl. 9.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce