Annonce
Erhverv

Nyt lokalt bredbåndsprojekt får tilskud

Bredbåndspuljen har indtil videre sikret over 12.000 husstande og erhvervsvirksomheder en tilslutning til fibernet. I år kommer der en samling husstande nord og øst fra Ejstrupholm med. Arkivfoto: Ole Joern
1,2 millioner kroner fra bredbåndspuljen sætter gang i fibernet nord og øst for Ejstrupholm.
Annonce

Ejstrupholm: 38 husstande nord og øst for Ejstrupholm kan i 2020 se frem til at få bredbånd. De 38 husstande på Ejstrupvej, Enghavevej, Kejlstrupvej og en mindre del af Givevej er omfattet af et nyt, lokalt bredbåndsprojekt, der nu har opnået tilsagn om tilskud til fibernet fra bredbåndspuljen.

- Vi havde samlet 78,35 point ud af 100 mulige og det var kun nødvendigt med 51,32 point for at være med. Vi får tildelt godt 1,2 millioner kroner i tilskud af staten, hvilket svarer til 68,22 procent af projektets økonomi. Resten skal elselskabet MES og vi selv betale, oplyser Janni Bæk Jeppesen, der sammen med Thomas Kristensen og Kenneth Pold har taget initiativ til fibernetprojektet.

Gravearbejdet, hvor fiberkablerne forbindes til husene, begynder og slutter i 2020, men de præcise start- og slutdatoer har initiativtagerne endnu ikke.

- Vi ved foreløbig blot, at det vil blive gennemført i 2020, siger Janni Bæk Jeppesen. Hun understreger dog, at projektet kun går i gang, hvis alle betaler deres andel.

Annonce

Tæt på med pulje

Det var tilbage i sommeren 2019, at Janni Bæk Jeppesen samt Thomas Kristensen og Kenneth Pold dannede et udvalg kaldet Ejstrupholm Nord og Øst, der gik i gang med at udarbejde en ansøgning til bredbåndspuljen.

- Vi var meget forhippede på at komme i gang hurtigt, for vi havde jo hørt, at der var udsigt til, at bredbåndspujlen skulle nedlægges, siger Janni Bæk Knudsen

En overgang var det også meget tæt på, at statens bredbåndspulje var blevet nedlagt, men den blev reddet på målstregen. Med den netop indgåede finanslov for 2020 er der i år afsat 100 millioner kroner som hjælp til borgere, der bor i områder med dårlige internetforbindelser.

- Nu håber vi, at der kommer flere lokale projekter. Det vil da være oplagt, at også Smedebæk kommer med, siger Janni Bæk Knudsen.

De hurtige fibernet-forbindelser vil især være noget som unge og børnefamilier vil glæde sig over - samt virksomheder og landbrug. Der er heller ingen tvivl om, at bredbånd kan få en gavnlig effekt på huspriserne, mener Janni Bæk Jeppesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce