Annonce
Hedensted

Nyt firma flytter ind hos værksted og bilsalg

Anders skals Nielsen, der står bag Din Bilpartner i Løsning, har netop overtaget firmaet Topboks.dk. Arkivfoto: Michael Svenningsen
I løbet af denne måned udvider erhvervsdrivende i Løsning Anders Skals Nielsen med firmaet Topboks.dk, som han vil drive ved siden af sit bilsalg og værksted, Din Bilpartner Løsning ApS, på Krollerupvej 40.

Løsning: I begyndelsen af året kunne Anders Skals Nielsen fejre sin nye værksteds- og forhandlerhal ved sin hjemmeadresse på Krollerupvej 40 ved Løsning, hvorfra han driver firmaet Din Bilpartner Løsning.

Nu supplerer han sit firma med endnu et - Topboks.dk.

Det sker i løbet af april, da Anders Skals Nielsen her bliver indehaver af firmaet efter Løsning-borger Brian Jakobsen, der de seneste 17 år har drevet Topboks.dk.

Topboks.dk tilbyder udlejning af skibokse og cykelanhængere, tagbøjler og bagagebokse, og for Anders Skals Nielsen passer det kommende firma godt til hans nuværende beskæftigelse.

Passer ind

- Det er alletiders supplement til vores forretning og en fin måde at trække nye kunder til - også i forhold til vores bilhandel og værksted herude, siger Anders Skals Nielsen.

Lige nu er han i fuld gang med at gøre klar til de mange nye varer, der følger med i overdragelsen af Topboks.dk.

- Vi har tømt en hal til formålet ovre ved vores kantinebygning. Her har jeg i den ene ende af hallen haft nogle af mine veteranbiler stående. De er nu flyttet, og vi er i gang med at sætte hyldesystemer op til de mange skibokse og øvrigt sortiment, vi har i vente, fortæller han.

Annonce

Mere end tagbokse

Anders Skals Nielsen forklarer, at højsæsonen for udlejning af tagbokse går i gang fra midten af juni og strækker sig hen over sommeren og sensommeren.

- Det bliver spændende at se, hvad det kan føre til. Min forventning er at kunne trække en del mere trafik ind på området, siger han.

For at kunne udfylde den plan på bedste vis er Anders Skals Nielsen allerede gået i gang med at udvikle på Topboks.dk, som han ser et stort potentiale i på sigt.

- Jeg vil udvide sortimentet til også at omfatte udlejning af trailere, eksempelvis flyttetrailere med videre. Det kunne give ganske god mening også at have det tilbud, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Annonce