Annonce
Odder

Nyt boligområde sendt i høring

Der er store planer for det nye boligområde ved Bendixminde. Første etape er lokalplan 1134, som netop er sendt i høring. Arkivfoto

61 parcelhusgrunde og tre storparceller udgør første etape af et nyt boligområde nord for Stampmølle Bæk.

Annonce

Odder: Det er populært at bo i den vestlige ende af Odder. Derfor er der hele tiden gang i nye udstykninger.

Nu har et enigt byråd i kommunen besluttet at sende en ny lokalplan i høring i otte uger.

Lokalplanforslaget gør det muligt at udstykke 61 parcelhusgrunde og planlægge for tæt/lav bebyggelse på tre storparceller i det område, der indtil videre hedder Bendixminde.

Området ligger med udsigt til Balle Skov nord for Stampmølle Bæk med adgang fra Bakkegårdsvej.

Der er i lokalplanen lagt vægt på klimahensyn blandt andet i form af genbrug af regnvand, biodiversitetens ve og vel skal også understøttes.

En grøn kile øst for Bendixminde skal udgøre et centralt strøg i området ved Sct. Mariakilden og regnvandsbassinet kaldet Smilet.

Det er besluttet, at der ikke laves en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Hvis der ikke kommer væsentlige indsigelser i høringsfasen, kan miljø- og teknikudvalget selv vedtage lokalplan 1134 endeligt efter høringsperioden på otte uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce