Annonce
Debat

Nytænkning i den kommunale selvforvaltning: Kan tante Nina være til inspiration?

Carsten K. Andersen. Privatfoto

Læserbrev: I det politiske landskab er der og har der altid været opgør med tilstandene. Lige nu har statsministeren bebudet, at kommunerne skal sættes fri til at tænke ny.

Mandag var social- og sundhedsminister Astrid Krag så gæst hos Niels Krause Kjær i DR2's "Deadline".

Han spurgte, og hun svarede "som en båndoptager". Uanset, hvor meget konkret spørgeren insisterede på, hvad denne nytænkning i den kommunale selvforvaltning skulle indebære, ja, så kom der ikke en masterplan eller lignende på bordet.

Annonce

Her lokalt i Vejle er der en stor artikel med den nye udvalgsformand for seniorområdet, Gitte Frederiksen. Og som man kan læse, så venter der store udfordringer inden for også dette felt. Og ifølge oplysninger anvendes der 819 millioner kroner årligt herpå. Og hvordan vil man så selvforvalte - hvis det ellers kommer til at ske? Vi får se.

Mantraet er kernevelfærd - så tæt en dialog mellem den enkelte borger og den hjælp, kommunen kan stille til rådighed. Så lidt administrativt som muligt - mindre kørsel og gerne tid til nærvær og ideelt set blive "hjertevenner" - mellem plejer-besøgsven med videre. Hvad titel, der så skal erstatte sosu-titlen, er måske til overvejelse?

Nu tilbage til de såkaldte gode gamle dage - før verden gik af lave. Spørgsmålet er jo, om det var bedre dengang?

Men her mit egentlige ærinde med skriveriet:

Det var dengang før 1970, hvor de små landkommuner med sognerådene stadig var en realitet.

Vi er i landsbyen Ildved her nordvest for Vejle. Min tante Nina med mand, farbror Jens og to børn bor på Ildved gamle Mølle. Jens er traktorfører på den lokale maskinstation, og Nina er hjemmegående.

I sognet er der flere skrantende, ældre medborgere, der har behov for, at nogen kigger forbi og hjælper med det forhåndenværende. Hvad det måtte være, kan jeg kun forestille mig.

Jeg vil tro, Nina kommer tre-fem steder og transporterer sig på cykel, uden gear og elmotor, rundt til adresserne.

Hvad hun får i modydelse? Ja, det ved jeg ikke. Selvfølgelig tak - måske naturalier, håndører (grå penge eller hvilken farve de nu har). Jeg må formode, at det fungerer til alles tilfredshed.

Det foregår vel over en 10-årig periode - uden administration og kontrol og køretøjer med kommunale logoer på siden.

Da så kommunalreformen træder i kraft, skal der organiseres en kommunal hjemmepleje med ansatte hjemmehjælpere med "ordnede forhold" og ordentlig løn fra skattekronerne. Forståeligt - afhængigt af, hvilke briller man har på - efter den danske model.

I Ildved-området var der ikke lige nogen, der havde behov for hjemmehjælp. For Nina tog sig af det frivilligt, selvbestaltet og af medmenneskeligt hensyn og sikkert med ansvar for, at man havde det så godt som muligt.

Selvfølgelig blev hun antaget - måske med lidt uddannelse, hvad hun i mine øjne ikke havde brug for. Tilfreds med det blev hun også, og det var gensidigt, selvom hun ikke kendte lovgivningen om, hvad hun måtte og det modsatte. Det fornuftsmæssige og aftaler med den, hun skulle hjælpe, var opgaven. Hurra for det.

Kunne det være en inspiration til, at man fik ansøgere med hjerte på rette sted og selv fik ansvar og lov til at udvælge sig de medborgere, man passede sammen med - at kemien, humoren og empatien var til stede? En slags selvforvaltning med prisansættelse af, hvad der afsættes pr. plejet person i eget hjem inklusive betaling til plejeren.

I sognet er der flere skrantende, ældre medborgere, der har behov for hjælp. Tante Nina kommer tre-fem steder og transporterer sig på cykel, uden gear og elmotor.

Carsten K. Andersen

Hvor mange man kunne påtage sig ved det, der kunne antages som fuld tid, kan sikkert også udledes af et regneark. Men ellers et eget valg, hvor mange man ville påtage sig gaven at passe godt på.

Og her kunne det sikkert blive langt billigere (også lig med flere varme hænder), da det administrative og kørselsregulerende/køretøjer skulle spares væk - man sørgede selv for egen transport. Om man gik, cyklede, bilede, togede, fløj var ligegyldigt.

Det vigtigste var, at borgeren fik en hjælper, der var faglig til det praktiske, snakkesalig til det sociale og tavs til det mentale - et lyttende menneske, der fandt glæde ved dette samfundsvigtige job.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Navne For abonnenter

En bugnende fuld kirke sendte 45-årige Anders Bonnemann smukt afsted: Vellidt møbelpolstrer havde en enorm berøringsflade

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Thulesen Dahl: Pia Kjærsgaard skal ikke ind i ledelsen af DF

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Navne

Find dig selv på listen: Her er de 50 mest populære navne i Horsens

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Horsens For abonnenter

Slut med byrådspolitik: Nu skal Anne Lene Løvbjerg tale seniorernes sag over for byrådets politikere

AC Horsens

AC Horsens-spiller er ved at sprænge i luften af utålmodighed: Han fik sit gennembrud i efteråret, og lige nu forhindrer en skade ham i at fortsætte opturen

Annonce