Annonce
Erhverv

Nytårskur i det bæredygtige tegn

280 deltog i årets nytårskur for det lokale erhvervsliv i Aale-Hjortsvang Minihal. Foto: Lennart Kjær Schouborg
280 var onsdag samlet i Aale-Hjortsvang Minihal til Hedensted Erhvervs årlige nytårskur. Både i taler og en ny paneldebat centrerede emnet sig omkring klimaet.

Aale: Det går egentlig slet ikke så ringe.

Således kan stemningen under onsdagens nytårskur for Hedensted Kommunes erhvervsliv opsummeres, hvis man er tilhænger af den jyske beskedenhed.

Omvendt frembrusende havde det nok lydt, hvis selvsamme nytårskur fandt sted lidt nærmere hovedstadsområdet, for der var rigeligt at positive aspekter at hive frem for borgmester Kasper Glyngø (S).

Salget af byggegrunde har aldrig været højere, boligsalget boomer ligeledes, og Dansk Industri har kåret kommunen som landets bedste til at få ledige i arbejde.

Samtidig er det evige smertensbarn, infrastrukturen, på vej i bedring, lod borgmesteren det forstå i sin tale. Men arbejdet står langt fra stille.

- Som ny formand for Business Region Aarhus kan jeg garantere, at jeg vil gøre, hvad der står i min magt for at skubbe på en yderligere udvidelse af E45, lovede Kasper Glyngø.

På talerstolen indfandt sig i løbet af nytårskuren også europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang (S), som gjorde deltagerne klogere på, hvad der kommer til at fylde i Bruxelles det kommende år - herunder ikke ikke mindst hvilken betydning, det kan få lokalt.

Overskrifterne hed ikke overraskende Brexit og klima, mens også minimumslønninger på tværs af EU vil komme på dagsorden.

- Det er ikke bare punkter, der kommer til at fylde - det kan også få rigtig meget indflydelse for os i 2020, sagde Niels Fuglsang.

Annonce
Borgmester Kasper Glyngø (S) havde rigeligt at glæde sig over, da han kiggede tilbage på året, der var gået. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Klima og vækst kan gå hånd i hånd

Ca. 280 af spidserne fra det lokale erhvervsliv var mødt frem i Aale-Hjortsvang Minihal, og som et nyt tiltag blev de foruden pindemadder og skåltaler i år præsenteret for en paneldebat bestående af virksomhedsejer Ulrich Kern-Hansen, Jane Baad Jensen fra Business Region Aarhus samt Niels Fuglsang.

Ud fra emnet bæredygtig produktion debatterede de vigtigheden i at sætte klimaet i højsædet, og hvordan man kan balancere netop det fokuspunkt uden at tabe international terræn.

- Jeg har lært på den hårde måde, at er der ikke overskud, kommer man ingen steder - heller ikke med sin bæredygtige vision eller budskab, sagde Ulrich Kern-Hansen, som netop har investeret 40 mio. kr. i en ny fabrik i Hedensted, der skal producere 3000 tons planteprotein om året.

Alligevel var der grundlæggende enighed om, at selvom den grønne omstilling på den korte bane kan koste for erhvervsdrivende inden for særligt transport og landbrug, ligger Danmark og de lokale virksomheder så godt i førersædet, at det kun vil skubbe bagpå væksten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nu kan indsatte i arresterne igen få besøg

Annonce