Annonce
Østjylland

Nytårskur for byens udsatte: Lækker mad, god musik og dejligt selskab var på programmet

Menuen til nytårskuren bød på følgende: Forret: Gravad laks med sennepscreme, plukkede salater, dildsyltet agurk og sprød crouton samt hønsesalat med karrycreme, syltede rødløg og karse.Hovedret: Langtidsstegt oksefilet, braiseret andelår, spidskålssat, glaserede skorzonerødder, timianbagte gulerødder, saltbagte små kartofler samt portvinssauce.Dessert: Chokolademousse samt letbagt marcipan med æblechips og karamel. Foto: Axel Schütt
Aarhus Kommune og SAND Østjylland bød onsdag 5. februar byens udsatte og hjemløse på en herlig festmiddag, hvorefter der stod hygge og underholdning på programmet. For én af deltagerne var det især det sociale aspekt, som lokkede.
Annonce

AARHUS: I dag var omkring 100 af byens udsatte og hjemløse samlet i Turbinehallen til lækker mad, god musik og hyggelige stunder. Anledningen var en nytårskur, som Aarhus Kommune og SAND Østjylland stod bag. Én af dem, som havde trodset den bidende vinterblæst, var den 48-årige misbruger Tommy Sørensen, og han havde kun rosende ord tilovers for nytårskuren, som har erstattet den traditionelle julemiddag for de udsatte på Rådhuset juleaftensdag.

- Det er godt med det her arrangement, da det giver én mulighed for at være social med andre mennesker. Jeg er førtidspensionist og bor alene i en toværelses lejlighed, så hvis der ikke var dette arrangement i dag, ville jeg bare sidde derhjemme helt alene. Det er en god anledning for folk at samles til socialt samvær og god mad, sagade han.

Tommy Sørensen var hjemløs fra 1995 til 2000, så han kender om nogen til den barske virkelighed et liv på gaden byder på.

- Som hjemløs er man ikke sikret tag over hovedet og varm mad, så arrangementet kan for en stund få én til at glemme problemerne, siger han.

Tommy Sørensen er til dagligt førtidspenisiont bosat i egen lejlighed, men fra 1995 til 2000 boede han på gaden. Foto: Axel Schütt
Annonce

En by for alle

Inden nytårskuren for alvor kunne begynde, afholdte borgmester Jacob Bundsgaard en tale, hvor budskabet var klart. Aarhus skal være en by, der omfavner alle borgere.

- Vi skal minde hinanden om at være der for andre, og at alle har krav på at blive set og hørt i denne by. Aarhus skal være en mangfoldig by, hvor der er plads til alle - ligegyldigt om du er socialt udsat eller tjener kassen, lød det blandt andet fra Jacob Bundsgaard, inden salen brød ud i kæmpe applaus.

Borgmesteren lagde desuden op til et endnu større fokus på de hjemløse i fremtiden.

- I sidste uge var jeg i Helsinki sammen med socialrådmand Kristian Würtz for at høre nærmere om finnernes arbejde med housing-first-konceptet. Et koncept, hvor herbergerne er nedlagt, og de hjemløse er blevet tilbudt en bolig for dernæst at kunne tage hånd om andre problemer. Antallet af hjemløse er nedbragt med 50 procent som følge deraf. Dét er noget, vi vil kigge lidt nærmere på i fremtiden, lød det fra ham.

Annonce

Mad i maven

Efter borgmesterens tale og en kort introduktion fra formand for SAND, Christina Strauss, fik Turbinehallens køkkenchef ordet.

- Som I nok kan se på min påklædning, er jeg kok, nåede køkkenchefen at sige, inden latter og smil afbrød hans tale.

Han vendte dog hurtigt tilbage.

- Jeg husker ikke så godt, så jeg vil løbende komme og præsentere jer for den tre retters menu, I skal have. Til forret er det gravad laks med sennepscreme, plukkede salater, dildsyltet agurk og sprød crouton samt hønsesalat med karrycreme, syltede rødløg og karse. Nok snak, lad os få noget at spise, var køkkenchefens ord.

Klapsalverne bredte sig ligeså hurtigt som en steppebrand, og de første stormede op til buffetens mange sølvfade.

Med mad på tallerkenerne kunne musikken få fuld udblæsning, og de hyggelige samtaler gå sin lystige gang.

Jacob Bundsgaard havde også tid til at nyde den dejlige mad og en god snak. Foto: Axel Schütt
Mad i maven og godt selskab kan få de fleste til at glemme alt om hverdagens problemer. Foto: Axel Schütt
Efter de mange taler kunne musikken få frit lejde. Foto: Axel Schütt
Tommy Sørensen sætter stor pris på de ting, som Aarhus Kommune gør for de socialt udsatte. Han var trolig deltager ved den traditionelle julemiddag, så da nytårskuren skulle erstatte denne, tøvede han ikke et sekund med at tage af sted. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce